Introduktion

Svajende palmer, azurblåt vand, kridhvide strande - det lyder lidt som begyndelsen på en lotto-reklame. Men faktisk er det realiteten på denne rejse til Mauritius for hele familien.

Vi sørger for, at I er udstyret med egen bil, så I kan opleve øen i eget tempo. Dertil skal I bo to fantastiske steder på øen: Marguery's eksklusive private villaer på den sydvestlige del af Mauritius og Canonnier Beachcomber på den nordlige del af Mauritius.

Marguery's lækre villaer ligger i et frodigt område ikke langt fra kysten. De rummelige villaer er moderne indrettet og omgivet af en fin have, terrasse og privat pool.

Canonnier Beachcomber ligger helt ud til havet og byder på afslapning for hele familien.

Dag 1: Ankomst Mauritius - I kører i egen lejebil til jeres private villa i det sydvestlige Mauritius
Dag 2-5: Nyd jeres lækre villa og tag på udflugter i området, besøg for eksempel de mangefarvede bakker ved Charmarel eller de frodige kløfter i Black River Gorges National Park
Dag 6: I kører til Trou-aux-Biches i det nordlige Mauritius, hvor I tjekker ind på det luksuriøse Canonnier Beachcomber
Dag 7-10: Nyd det luksuriøse resort med direkte adgang til det rolige hav. I kan også køre på tur til nogle af det nordlige Mauritius' mange fantastiske strande
Dag 11: I kører til lufthavnen, hvor I afleverer jeres bil og siger farvel til Mauritius for denne gang