Borneo
Orangutangmor med unge, Borneo, Malaysia

Rejser til Borneo


70% af Borneo er dækket af regnskov, så er man vild med natur og dyreliv, er Borneo det helt rigtige rejsemål. Borneo er dog andet og meget mere end regnskov. Her er det muligt at møde og overnatte hos de tidligere hovedjægere, Iban folket, bestige sydøstasiens højeste bjerg, Mount Kinbalu eller tage på snorkelture blandt farverige fisk og koraller.

Udvalgte rejseforslag i Borneo

Orangutan family low res IST
Luksussafari i Borneos regnskov
Orangutangmor med unge, Borneo, Malaysia
Borneo for børnefamilien
Isfugl - Kingfisher, Borneo
Borneos Forunderlige Fugleliv
Stor han orangutang, Borneo, Malaysia
Grønne Borneo
Orangutangmor med unge, Borneo, Malaysia

Borneo - tag bare børnene med


Borneo egner sig fortrindeligt til en rejse med hele familien - det er meget bedre end en tur i zoo! Det bedste tidspunkt for en rejse til Borneo er i tilgift den danske sommer - så måske var her en sommerferie ide? Som alle andre rejser med børn skal man naturligvis huske en god portion tålmodighed og lidt ekstra planlægning - men så kan familien til gengæld også få en oplevelse for livet!


Borneo er verdens tredje største ø, og er i virkeligheden delt mellem Malaysia og Indonesien. Den malaysiske del af Borneo, som vi her taler om, består af to stater: Sabah og Sarawak.


Mange mener, at Sabah er det "rigtige" Borneo. Det er her, man finder orangutangerne og skildpadderne. Men Sarawak er bestemt også et besøg værd - især hvis man gerne vil møde Iban folket. Det er iøvrigt en almindelig misforståelse, at Iban folket har været kannibaler. Det er ikke tilfældet. De jagtede deres fjender for at slå dem ihjel - og hakkede hovedet af som en pokal. Men halshugning blev forbudt i i midten af 1800-tallet - selvom enkelte japanere vist nok blev et hoved kortere efter deres "besøg" på Borneo under 2. Verdenskrig.


Sarawaks hovestad hedder Kuching, og her kan man sagtens bruge et par dage, inden man tager i junglen. Besøg f.eks. kattemuseet - det første af sin art i verden - eller tag på en dagstur til Bako National Park.


Hovedstaden i Sabah er Kota Kinabalu. Byen ligger midt mellem en bjergkæde og det Sydkinesiske Hav og er bl.a. udgangspunkt for ture til Mount Kinbalu.På nogle af øerne udfor Borneos østkyst kan man opleve skildpadderne komme op på stranden for at lægge æg og på øerne heromkring er der også gode muligheder for at snorkle.


Borneo har alt det, der skal til for at gøre en rejse oplevelsesrig og mindeværdig!

Billeder fra Borneo

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.

https://www.rejsegarantifonden.dk/
https://www.travelassoc.dk/