Brasiliens grønne skat; Hele verdens lunge, medicinskab, ferskvandsdepot, det sidste uudforskede grænseland beliggende omkring livsnerven, Amazonfloden og dens mange bifloder. Næsten 18 % af Brasilien er dækket af denne verdens største sammenhængende regnskov, hvor man finder ikke mindre end den 5. vigtigste kilde for ferskvand, en genetisk bank af uvurderlig værdi for menneskeheden, samt 2/3 af alle levende væsener.

Dette er junglen, der skal opleves, og der garanteres - uanset årstid - øjeblikke af uforglemmelige oplevelser. Når man opholder sig i den fortryllende junglenat, sejler med små både dybt ind i junglen for at lytte til de mystiske lyde fra den tropiske jungle, er på udkig efter alligatorer eller for at fiske piratfisk, eller når man går ad junglestier ind i regnskoven, hvor en naturguide fortæller om de indfødtes brug af regnskovens planter eller hjælper med at udpege dyr og fortæller om deres liv.

Husk dog altid at junglen skal opleves, men kom ikke med for høje forventninger. Den besøgende, som forventer at være deltager i en dyrefilm, risikerer at blive skuffet. Junglen var flere millioner af år undervejs, filmen måske kun år, og dit besøg kun nogle få dage.