På denne strækning på 300 km mellem Quito og Cuenca ligger 9 af de 10 højeste vulkaner i Ecuador. Den berømte tyske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt, som blandt andet har lagt navn til Humboldtstrømmen langs Sydamerikas vestkyst, kaldte denne strækning for Vulkanernes Boulevard efter de 11 snedækkede toppe, der omgiver Latacunga - Ambatodalen. Her har man i dag anlagt den Panamerikanske hovedvej.

Ecuadors indianske markeder ligger langs Vulkanernes Boulevard, og der er næsten et marked for hver dag i ugen. Sammen med de fantastiske omgivelser er et besøg på et indianermarked en spændende oplevelse. Klædt i farvestrålende ponchos og lokale hovedbeklædninger, der er forskellige for hver sit område, kommer de indfødte fra nær og fjern for at handle med dyr, grøntsager og kunsthåndværk eller bare for at udveksle nyheder.

Markeder langs Vulkanernes Boulevard:
Mandag: Ambato
Tirsdag: Latacunga
Onsdag: Pujili, Ambato
Torsdag: Saquisili, Cuenca, Riobamba
Lørdag: Otavalo, Latacunga, Riobamba, Zumbagua
Søndag: Cuenca, Peguche.