Byen er det perfekte udgangspunkt for udflugten til Machu Picchu og til Inkaernes Hellige dal, Vally Segrado.
Seværdigheder i Cuzco:
Plaza de Armas:Byens hjerte, tæt pakket med smukke koloniale arkader og kirker.
Katedralen: Siges at være bygget ovenpå en gammel inkahelligdom. Kirken, der er opført i 1700 tallet, rummer træskærerarbejder, malerier og anden religiøs kunst.
La Compañia de Jesús: Kirke på østsiden af torvet og ligeledes bygget ovenpå et gammelt inkatempel. Gode eksempler på naiv religiøs kunst og træsnit.
La Merced: Kirke opført i 1534 og genopført i 1700 tallet. Rummer resterne af Gonzalo Pizarro, halvbroder til Francisco, inkaernes banemand.San Francisco:Kirke 3 gader fra Plaza de Armas, med en stor lysekrone af menneske knogler.
Belém de los Reyes: Kirke i byens sydlige udkant, bygget af indianere i 1700-tallet, med guld- og sølvbelagt alter.
Santo Domingo: Kirke bygget på fundamenterne af „Soltemplet" med stenene fra selve dette. En model af templet kan ses ovenpå. Udgravningerne viser noget af det bedste inkastenarbejde man finder i Cuzco.