Cape Town & Winelands Golfrejse

Nyd nogle af de bedste golfbaner sammen med nogle af de fineste vine på denne anderledes, luksuriøse golfrejse.
ej__1490
Du er her:
  • Cape Town & Winelands Golfrejse
location Sydafrika
location Golfrejser
location 10 dage / 9 nætter
location Ikke inkluderet
location Afrejse året rundt
location Fra 13.684 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)

Introduktion

Tag med på en anderledes, luksuriøs golfrejse til Sydafrika, hvor I vil opleve en kombination af verdensklasse golfoplevelser og unikke lokale attraktioner. Spil på de bedste baner med spektakulære udsigter og udforsk Sydafrikas fantastiske natur og kultur. Smag på lokale vine, kør langs kysten mod Kap Det Gode Håb og bo på luksuriøse hoteller, der sammen med de unikke golfoplevelser vil tage jer med på en helt uforglemmelig rejse. Denne skræddersyede pakke sikrer, at I nyder både golf og Sydafrikas skatte på samme tid og gør jeres golfoplevelse til et luksuriøst rejseeventyr.

I starter rejsen i Cape Town.  Slå et slag golf på nogle verdensklasse baner, mens Table Mountain tårner op byen i baggrunden. Nyd den frihed jeres lejebil giver, mens I kører langs kysten til Kap Det Gode Håb. Efter nogle dage i skønne Cape Town, tager I til det dejlige vinområde, Stellenbosch. Her venter endnu flere unikke golfbaner på at blive spillet på, men her er også fine, lokale vine, der skal smages og eksklusive hoteller, der skal nydes.

Ønsker I et par ekstra dage til at svinge golfkøllerne eller vil I gerne på flere udflugter til Kapregionens højdepunkter? Rejsen kan selvfølgelig tilpasses netop jeres behov!

Billeder fra Cape Town & Winelands Golfrejse

Detaljeret program

  • Bo Kaap_1

    Dag 1 : Ankomst i Cape Town

    Velkommen til Cape Town! Efter ankomst i lufthavnen afhenter I jeres lejebil og kører til jeres hotel. Find jer tilrette på hotellet, udforsk de luksuriøse faciliteter eller tag ud i byen for at få det første indtryk af alt, hvad Cape Town kan byde på.
  • Dag 2 : Cape Town

    Jeres første hele dag i Sydafrika bruges på golfbanen. I skal spille på Royal Cape Golfbane, en historisk og udfordrende parkland-bane, kendt for sin kvalitet og skønhed. Banen er i fremragende stand hele året og byder på velplejede fairways, hurtige greens og strategiske bunkers. På trods af sit flade terræn tilføjer konstant vind, bjergudsigter og vandfunktioner ekstra udfordringer. Banen er en mesterskabsbane på par 72. Den har været vært for SA Open ti gange med vindere som blandt andet Gary Player og Ernie Els.
  • Dag 3 : Cape Town

    Dagen i dag står på en udflugt til Cape Peninsula, hvor I kører langs Millionaires Paradis fra Clifton til Camps Bay og videre til Llandudno. Her er der mulighed for at tilkøbe en sejltur til sælernes ø "Seal Island", hvor I kan opleve store kolonier af sæler helt tæt på (billet for egen regning). Turen fortsætter til Chapmans Peak Drive, en af verdens smukkeste kyststrækninger, som fører jer hele vejen op til Kap Det Gode Håb. På turen tilbage besøger I den maleriske koloni-by Simon's Town og dagens sidste stop er ved Boulders Beach, der er hjemsted for tusindvis af pingviner (egen regning). I bliver hentet på hotellet om morgenen og er tilbage igen ved aftensmadstid.
  • Dag 4 : Cape Town

    I dag har i en fridag. I kan bruge den på at besøge Table Mountain, Robbin Island eller nyde dagen ved Cape Towns Waterfront.
  • Dag 5 : Cape Town

    I vender tilbage til de græsbelagte baner, når I besøger Clovelly Country Club. Golfklubben, der blev grundlagt i 1932 og er beliggende i Silvermine Valley nær Cape Town, er en fremtrædende golfbane. Denne par 72 bane byder på en udfordrende blanding af huller med forhøjede greens. Banen er omgivet af smukke udsigter over Silvermine-floden og naturskønne søer. Banen har en fantastisk lokal fauna og træbeklædte fairways. Banen er kendt for at være i fremragende stand hele året rundt, trods de mange tusinde årlige besøgende. Denne populære bane var i 2017 rangeret som nr. 55 på Golf Digests liste over Sydafrikas bedste golfbaner.
  • Bo Kaap_1

    Dag 6 : Fra Cape Town til Stellenbosch

    Kør østpå fra morgenen af mod Stellenbosch, et fantastisk vinområde ikke langt fra Cape Town. Tjek ind på jeres hotel før I vender snuden mod Stellenbosch Golf Club. Stellenbosch Golf Club, etableret i 1904 og Sydafrikas fjerde ældste golfklub, byder på en 18-hullers par 72, mesterskabsbane. Beliggende ved foden af Helderberg bjergene nær Stellenbosch er banen kendt for sin imponerende historie og værtskab for prestigefyldte turneringer som Sydafrikas Open. Her kombinerer klubben udfordrende spil med naturskønne udsigter over vinmarker og bjerge. Med sin varme og venlige atmosfære er den et must for alle golfspillere, der besøger Cape Town området.
  • Dag 7 : Stellenbosch

    I dag venter den sidste dag med golf på denne rejse, når I besøger De Zalze Golf Club i Stellenbosch. Banen er en 18-hullers mesterskabsbane omgivet af vinmarker og med udsigt til Helderberg bjergene. De mange vandhazards gør banen til en udfordring, der favoriserer præcision over længde. Med sit par 72 parkbane design og historie som vært for store turneringer, herunder World Amateur Team Championship, er De Zalze en stor oplevelse at få lov til at spille. Efter en runde golf slår klubhuset dørene op for en veludstyret proshop og en dejligt restaurant, perfekt til at runde dagen af på.
  • Dag 8 : Fra Stellenbosch til Franschhoek

    Kør fra Stellenbosch til Franschhoek og tjek ind på jeres hotel. Udnyt facitlisterne og slap af efter de sidste mange dage med golf og nye oplevelser.
  • Dag 9 : Franschhoek

    Brug dagen på at smage på alle de lækre, lokale vine, der fremstilles her i området. Franschhoek Wine Tram tilbyder to hop-on-hop-off-linjer, der hver besøger forskellige vingårde i Franschhoek-dalen. Der er transport til hver vingård hver time med en kombination af sporvogn og sporvognsbusser. Hvert stop er på en ny vingård, så I kan hoppe på og af på en hvilken som helst af gårdene. Glæd jer til en fantastisk tur rundt i vinlandet uden man skal tænke på bil eller at følge et bestemt tidsskema! Man er velkommen til at købe vin på en hvilket som helst af vingårdene og overlade det til en af sporvognschaufførerne, som vil sikre, at det kommer sikkert med tilbage.
  • Dag 10 : Afrejse fra Cape Town

    I dag kører I tilbage til Cape Town og vinker farvel til Sydafrika, inden I flyver hjem igen.

Priser og info

Priser

Standard
Fra kr. 13.684 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
10 dage / 9 nætter

Inkluderet

* 9x overnatninger på deluxe hoteller

* 9x morgenmad

* 1 runde golf på Royal Cape Golf Club

* 1 runde golf på Clovelly Golf Club

* 1 runde golf på Stellenbosch Golf Club

* 1 runde golf på De Zalze Golf Club

* Billet til Wine Tram i Franschhoek inkl. smagsprøve på lokal vin på sporvognen og t/r bustur.

* 10x dages billeje


Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse



Ikke inkluderet

* Oversøiske fly

* Ikke nævnte måltider og drikkevarer

* Trolley, golf buggy og caddy

* Halfway House 

* Drikkepenge

* Visum udgifter

* Rejseforsikring

Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.


21648 010124 KJ



hannibal

Nyhedsbrev

Over 4.000 andre holder sig opdateret om skræddersyede rejser her - Der er nyheder, tips og forslag til rejser. Det koster kun din e-mail. Du kan altid afmelde dig.