Rejser til Paraguay
Paraguay er et af Sydamerikas mindst besøgte lande, og netop dét gør det til noget særligt. Her kan du gå på opdagelse i Asuncións historiske gader og farverige markeder, opleve små landsbyer, hvor guaraní-sproget stadig er en naturlig del af hverdagen, og møde en kultur, der adskiller sig fra resten af kontinentet.
Uden for byerne venter store naturoplevelser. I Gran Chaco breder enorme skov- og savannelandskaber sig med et rigt dyreliv, mens Paraguayfloden snor sig gennem landet. Mod syd fortæller de UNESCO-beskyttede jesuitmissioner i Trinidad og Jesús historien om mødet mellem europæiske missionærer og guaraní-folket.
En rejse til Paraguay er for dig, der er nysgerrig på Sydamerika uden for de klassiske turistruter. Her er færre besøgende, god tid til de små oplevelser og mulighed for at kombinere rejsen med nabolandene Argentina og Brasilien. Hos Hannibal Travel hjælper vi dig med at sammensætte rejsen efter dine interesser.