Rejser til Martinique
Martinique er en skøn blanding af fransk charme og caribisk livsglæde, hvor små boulangerier, farverige markeder og duften af kreolske krydderier er en naturlig del af ølivet. Her venter frodige regnskove, vulkanske bjerglandskaber, hyggelige kystbyer og dejlige sandstrande.
I hovedstaden Fort-de-France kan du opleve det livlige marked og besøge den smukke botaniske have Jardin de Balata, hvor tropiske blomster og høje palmer omgiver små stier. På den anden side af bugten ligger Trois-Îlets, der lokker med strandliv, hyggelige restauranter og spændende kolonihistorie.
Mod syd finder du Sainte-Luce med sine afslappede fiskerlandsbyer og dejlige badestrande, mens La Trinité på Atlanterhavskysten byder på smuk natur og vandreture på Caravelle-halvøen. Ved Le François kan du tage på bådtur mellem småøer og bade i de berømte lavvandede sandbanker, fonds blancs.
En rejse til Martinique er oplagt for dig, der vil kombinere caribisk strandliv med fransk gastronomi, spændende kultur og naturoplevelser på egen hånd.