Hannibal Travel
Åben favoritsider

Peru

Peru fortryller med inkariget Machu Picchu, brostensbelagte Cuzco, højlandslandskaber, Titicacasøen og Amazonas’ frodighed – et land fuld af kontraster.
Udsigtspunkt foran Machu Picchu

Rejser til Peru

Peru er indbegrebet af alt det, mange forbinder med Sydamerika: dramatiske bjergkæder, oldtidsruiner, farverige traditioner og en mangfoldig natur, der spænder fra kystørken til frodig regnskov.

Ingen rejse til landet er fuldendt uden et besøg til Machu Picchu - de ikoniske ruiner, der som et spektakulært vindue til inkakulturen troner højt i Andesbjergene. Den gamle hovedstad Cuzco imponerer med sin unikke blanding af inkaernes arv og spansk kolonialstil, hvor brostensbelagte gader, farverige markeder og storslåede kirker vidner om en kulturarv uden lige.

Mod syd venter Titicacasøen, verdens højest beliggende sejlbare sø, hvor de flydende Uros-øer giver et sjældent indblik i en ældgammel levevis. Langs kysten finder man koloniale perler som Trujillo og arkæologiske vidundere som Chan Chan - den største by bygget i ler og mudder.

Peru er et land af kontraster: togrejser på nogle af verdens højest beliggende jernbaner, trekking i verdensklasse gennem bjergpas og dale, eventyr i Amazonas’ tætte regnskov og møder med isolerede oaser midt i ørkenen. Overalt venter uforglemmelige oplevelser - fra gastronomi i verdensklasse i Lima til magiske solopgange i Sacred Valley.

Rejseforslag i Peru

tom-cleary-pmDxMCWzeGg-unsplash 25 dage / 24 nætter
Inkariget & Amazonas i Peru
Pris fra 28.700 kr
Inkariget & Amazonas i Peru
sebastien-goldberg-xgQZ1rXbYa4-unsplash 14 dage / 13 nætter
Den klassiske Peru rundrejse
Pris fra 11.620 kr
Den klassiske Peru rundrejse
carlos-ruiz-huaman-l91dwhigRu8-unsplash 12 dage / 11 nætter
Det nordlige Peru
Pris fra 21.441 kr
Det nordlige Peru
amy-perez-w55TgHidHoE-unsplash 12 dage / 11 nætter
Peru & Galapagos
Pris fra 27.251 kr
Peru & Galapagos

Byg din egen rejse

1 ▹ Fortæl os om dine rejsedrømme

Vi lytter til dig og supplerer med personlig rejserådgivning baseret på vores erfaring. 

2 ▹ Få en skræddersyet rejseplan

Vi sammensætter et forslag tilpasset dine ønsker, dit tempo og dit budget – i tæt dialog med dig. 

3 ▹ Fra planlægning til virkelighed

Når du godkender rejsen, sørger vi for booking af fly, hoteller og oplevelser – helt som aftalt. 

4 ▹ Vi er med dig hele vejen

Vi står klar før, under og efter rejsen, så du har tryghed og support i ryggen.

 

Udflugter i Peru

mckayla-crump-hjanvZlqoB8-unsplash
Rainbow Mountain Trek
michael-brawn-lka8Sj4PQzY-unsplash
Machu Picchu ad Salkantay ruten: 5 dages trekkingtur
colca
Colka-kløften vandretur 2D/1N
willian-justen-de-vasconcellos-HfLYdUePGyc-unsplash
Huacachina ørken oase

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Machu Picchu Mindre

Machu Picchu og Cuzco

Højt oppe i Andesbjergene ligger Machu Picchu, Perus mest berømte seværdighed og et af verdens mest fascinerende arkæologiske steder. Den gamle inkaby ligger omgivet af grønklædte bjergtoppe, og synet af de imponerende stenterrasser og templer er svært at glemme. Du kan nå Machu Picchu med tog gennem Den Hellige Dal eller følge de gamle inkastier til fods på en af de berømte vandreruter.

Rejsen begynder ofte i Cuzco, der engang var hovedstad i det mægtige Inkarige. Her mødes inkaernes præcise stenhåndværk med spansk kolonial arkitektur, og bag de gamle facader gemmer sig hyggelige gårdhaver, små restauranter og farverige markeder. Gå på opdagelse i de smalle brostensgader, besøg det historiske soltempel Qorikancha, og mærk stemningen på Plaza de Armas.

Mellem Cuzco og Machu Picchu ligger Den Hellige Dal, hvor små landsbyer, gamle inkaruiner og terrasserede bjergsider gør rejsen til en oplevelse i sig selv. Tilsammen giver de tre steder et fascinerende indblik i Perus historie, kultur og imponerende landskaber.

Flydende øer på Titicacasøen

Titicacasøen og Colca Canyon

I det sydlige Peru venter nogle af landets mest storslåede naturoplevelser. Højt oppe i Andesbjergene ligger Titicacasøen, verdens højest beliggende sejlbare sø for større fartøjer, omgivet af bjerge og små landsbyer. Fra Puno kan du sejle ud til de berømte flydende øer, hvor uro-folket gennem generationer har bygget øer, hytter og både af totora-siv. Her får du et spændende indblik i de traditioner, der stadig lever ved søens bredder.

Længere mod vest ligger den smukke koloniby Arequipa, der er udgangspunkt for udflugter til Colca Canyon, en af verdens dybeste kløfter. Her kan du opleve de imponerende andeskondorer svæve over de stejle klippevægge, mens gamle landbrugsterrasser tegner mønstre i bjergsiderne.

Kombinationen af Titicacasøens levende kultur og Colca Canyons dramatiske natur gør det sydlige Peru til en oplagt del af en rundrejse i Peru – særligt hvis du vil opleve mere end de klassiske højdepunkter omkring Cuzco og Machu Picchu.

Amazonas

Perus Amazonas

Vidste du, at over halvdelen af Peru er dækket af Amazonas' frodige regnskov? Her venter en helt anden verden end Andesbjergenes højtliggende landskaber, med mægtige floder, tæt jungle og et imponerende dyre- og planteliv. Fra Iquitos i nord eller Puerto Maldonado i syd kan du begive dig dybt ind i regnskoven og bo på junglelodges omgivet af naturens mange lyde.

På vandreture og sejlture med lokale naturguider kan du spejde efter brøleaber, dovendyr, farverige papegøjer og tukaner mellem trækronerne. Langs flodbredderne holder kaimaner til, og med lidt held kan du opleve kæmpeoddere eller de karakteristiske lyserøde floddelfiner.

En rejse til Perus Amazonas handler dog ikke kun om dyrelivet. Det er også oplevelsen af at vågne til junglens lyde, sejle ad smalle bifloder og mærke, hvor langt væk storbyens travlhed føles. Amazonas er en oplagt kontrast til Cuzco og Machu Picchu og giver din rundrejse i Peru en helt ny dimension.

04

Nazcalinjerne, Huacachina og "fattigmands-Galapagos"

En rejse fra Arequipa mod nord bringer dig gennem Ica-regionen, kendt for sine vinmarker, pisco-destillerier og den berømte oase Huacachina, hvor sandklitterne rejser sig dramatisk over ørkenen. Her kan man prøve sandboarding eller en tur i buggy gennem klitterne, inden turen fortsætter mod de mystiske Nazcalinjer.

Nazcalinjerne er enorme geoglyffer skabt i ørkensandet for over 1.500 år siden – tegnet af dyr, fugle og geometriske mønstre, som kun rigtig kan forstås fra luften. En flyvetur over området afslører det fulde omfang af disse uforklarlige figurer, som i dag er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Rejsen går videre til kysten ved Pisco og Paracas, hvorfra man kan sejle til Isla Ballestas, ofte kaldet “fattigmands-Galapagos”. Her oplever man søløver, pingviner, delfiner og tusindvis af havfugle i deres naturlige omgivelser. Kombinationen af ørken, hav og kulturarv gør denne strækning af Peru til en af landets mest alsidige rejseruter.

 

02 (1)

Det nordlige Perus skjulte skatte

Det nordlige Peru rummer en lang række kulturelle og historiske perler, som ofte overses af rejsende. En rejse til landet er ikke komplet uden et besøg i den velbevarede koloniale by Trujillo, kendt for sine smukke bygninger og de præ-inka mudderpyramider, der ligger udenfor. Ved kystbyen Huanchaco kan man opleve de traditionelle sivbåde, caballitos de totora, som fiskerne stadig bruger – og som inspirerede Thor Heyerdahl til tanken om, at Polynesien måske blev opdaget fra Peru.

Længere nordpå ligger Chiclayo, hvor fundet af “Lord of Sipán” regnes blandt de mest betydningsfulde arkæologiske opdagelser i Sydamerika. Endnu længere inde i baglandet finder man Kuelap, en monumental fæstningsby skabt af Chachapoyas-kulturen – også kaldet “skykæmperne” – længe før inkaerne. Og i Cajamarca kan man gå i fodsporene på det dramatiske møde mellem inkaerne og spanierne, hvor herskeren Atahualpa blev taget til fange og trods et rum fuldt af guld henrettet – et vendepunkt i regionens historie.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

*Inkl. flybilletter. Flypriser varierer efter destination og sæson og udgør ca. 5.000–15.000 kr. pr. person.

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370