Højt hævet over Rio de Janeiro, på Corcovado-bjerget, står den frelsende Kristus og favntager Rio, som sagde han: ”Her vil jeg da gerne bo”. Det er et fantastisk syn, der ligger for hans fødder. Ret fremme ligger »Sukkertoppen« (Pão de Açucar), der herfra ligner en lille, men udsædvanlig smuk knold i vandet. Faktisk synes det, at Rio’s to vigtigste ikoner står og ser på hinanden. Drejer vi os lidt, kommer Copacabana-stranden, og der i det fjerne ligger strandene Ipanema og Leblon, der sluttes af med endnu et par bjerg af mindst lige så imponerende karakter som Corcovado, nemlig Pedra da Gávea og de to brødre Dos Irmãos. Blikket vender tilbage og vi passerer lagunen Lagoa Rodrigo de Freitas, og herefter følger den store Joquet Clube, hestevæddeløbsbanen, inden vi er tilbage ved Kristus-figurens venstre fod. Det er det Rio, vi nu skal i gang med at gå på opdagelse i. Lige nu skinner solen, men nogle dage stikker Jesus hovedet op i skyerne, og så kan der trods en varm sommerdag ved stranden i Copacabana, være bidende koldt på toppen.
Rio er nok mest berømt for sine strande, hvoraf Copacabana og Ipanema er de mest kendte. Strande man gennem tiden har forbundet med tandtrådsbikinier, og Ipanema’s udødeliggørelse gennem Antonio Carlos Jobims sang om ”The Girl from Ipanema”. Strandenes ansigt er godt nok ikke længere det sammen. Høje turistpaladser og dyre lejligheder præger strandene, men man kan alligevel fornemme stemningen fra fordoms gloriaværdige dage, når man står foran Copacabana Palace Hotel, der var en af de første bygninger på stedet, og i dag stadig er Rio de Janeiros fornemste hotel. Bugten foran hotellet tager virkelig pusten fra den besøgende. Om det er første, eller adskillige gange senere, er følelsen den samme. Indrammet af Pão de Açucar og Praia Leme til højre, og ret fremme Praia Copacabana der ender 4,5 km senere ved Arpoador, omkranset af bjergene og lokkende bølger, badenymfer, samba og drenge med bar overkrop, der spiller fodbold eller strandvolley.