Hannibal Travel
Åben favoritsider

ABC øerne

ABC-øerne byder på caribisk skønhed – fra Arubas kridhvide strande til Bonaires krystalklare vand og Curaçaos farverige gader og kultur.
Kiril Georgiev Iodgzztayw8 Unsplash

Rejser til ABC-øerne

ABC-øerne - Aruba, Bonaire og Curaçao - lokker med hvide sandstrande, turkisblåt hav og solskin det meste af året. De tre caribiske øer ligger ud for Venezuelas kyst, syd for det primære orkanbælte, og har hver deres charme. Med temperaturer omkring 28–30 grader året rundt er de et skønt rejsemål, også når den danske sommer er på sit højeste.

På Aruba venter lange sandstrande som Eagle Beach og Palm Beach, hyggelige restauranter og farverigt byliv i Oranjestad. Bonaire er især kendt for sine fantastiske dykker- og snorkelmuligheder, beskyttede koralrev, flamingoer og rolige øliv. På Curaçao kan du udforske Willemstads farverige kolonihuse, besøge små bugter med krystalklart vand og nyde øens spændende madkultur.

En rejse til ABC-øerne kan være en afslappende badeferie på én ø eller et øhop, hvor du kombinerer flere destinationer. Hos Hannibal Travel hjælper vi dig med at finde den rette kombination af strandliv, snorkling, kultur og naturoplevelser. Udforsk vores rejseforslag herunder, eller læs mere om de tre øer og deres mange muligheder.

Rejseforslag på ABC-øerne - Aruba, Bonaire & Curacao

Grote Knip, Curacao 11 dage / 10 nætter
Strandferie på Curacao & Aruba
Pris fra 20.076 kr
Strandferie på Curacao & Aruba
Fiskestime i Bonaire 10 dage / 9 nætter
Bade- og snorkelferie på Bonaire
Pris fra 16.297 kr
Bade- og snorkelferie på Bonaire
Grote Knip 10 dage / 9 nætter
Caribisk badeferie på Curacao
Pris fra 15.836 kr
Caribisk badeferie på Curacao
I:\AXUMIMAGES\Caribien\aruba\Bucuti Beach Lounging - mindre og redigeret 10 dage / 9 nætter
Sol og sommer på Aruba
Pris fra 14.899 kr
Sol og sommer på Aruba

Byg din egen rejse

1 ▹ Fortæl os om dine rejsedrømme

Vi lytter til dig og supplerer med personlig rejserådgivning baseret på vores erfaring. 

2 ▹ Få en skræddersyet rejseplan

Vi sammensætter et forslag tilpasset dine ønsker, dit tempo og dit budget – i tæt dialog med dig. 

3 ▹ Fra planlægning til virkelighed

Når du godkender rejsen, sørger vi for booking af fly, hoteller og oplevelser – helt som aftalt. 

4 ▹ Vi er med dig hele vejen

Vi står klar før, under og efter rejsen, så du har tryghed og support i ryggen.

 

Byer på ABC-øerne - Aruba, Bonaire & Curacao

6851965144_59d3fd8419_o

Rejser til Aruba

Drømmer du om kridhvide sandstrande, turkisblåt hav og solskin næsten året rundt, er Aruba et lille caribisk paradis. Her kan du dase under palmerne på den berømte Eagle Beach, nyde det lune badevand eller gå på opdagelse i den farverige hovedstad Oranjestad, hvor pastelfarvede kolonitidsbygninger, hyggelige caféer og gode shoppingmuligheder præger gadebilledet.

Men en rejse til Aruba byder på meget mere end strandliv. Bevæg dig væk fra kystens feriesteder, og oplev øens mere rå og øde landskaber i Arikok Nationalpark, hvor kaktusser, klippeformationer og små, skjulte bugter indbyder til vandreture og eventyr på hesteryg.

Under havoverfladen venter endnu en verden. Arubas krystalklare vand gemmer på farverige fisk, koraller og spændende skibs- og flyvrag, som gør øen til et fantastisk sted at snorkle og dykke. Og når passatvinden tager fat, er forholdene ideelle til både windsurfing og kitesurfing.

På Aruba er det nemt at kombinere afslappende badeferie med aktive naturoplevelser, og der er altid en ny strand, en hyggelig restaurant eller en lille afkrog af øen at udforske.

I:\AXUMIMAGES\Caribien\bonaire\bonaire

Rejser til Bonaire

Bonaire er et caribisk paradis for naturelskere og især for dig, der elsker at snorkle og dykke. Øens beskyttede koralrev ligger få meter fra kysten, og under havoverfladen venter farverige fisk, havskildpadder og nogle af Caribiens bedste dykkersteder.

Men Bonaire har også masser at byde på over vandet. Udforsk de rå landskaber i Washington Slagbaai National Park, oplev lyserøde flamingoer ved saltsøerne, eller tag på kajaktur gennem mangroveskoven ved Lac Bay, hvor passatvinden også skaber perfekte forhold til windsurfing.

I den farverige hovedstad Kralendijk finder du hyggelige restauranter og en afslappet atmosfære. Bonaire er det oplagte valg, hvis du drømmer om en ferie med store naturoplevelser, krystalklart vand og caribisk østemning.

Rejser til ABC-øerne

Rejser til Curaçao

Curaçao er den største af ABC-øerne og byder på en skøn blanding af caribisk strandliv, farverig kultur og spændende naturoplevelser. Langs kysten gemmer sig små, idylliske bugter med kridhvidt sand og turkisblåt vand, hvor du kan snorkle blandt koraller, tropiske fisk og havskildpadder.

I den charmerende hovedstad Willemstad ligger de pastelfarvede kolonitidsbygninger side om side langs havnefronten, og de hyggelige gader er fyldt med caféer, butikker og lokal stemning. Vil du opleve øens mere vilde side, kan du udforske Christoffel National Park, hvor vandrestier fører gennem kaktuslandskaber og op til øens højeste punkt.

Curaçao er et oplagt valg for dig, der gerne vil kombinere afslappende badeferie med kultur, snorkling og små eventyr på egen hånd.

I:\AXUMIMAGES\Caribien\Curacao\Pakker\Caribisk badeferie på Curacao\Klein Curacao, lighthouse

FAQ om rejser til ABC-øerne – Aruba, Bonaire &Curaçao

ABC-øerne har et behageligt klima året rundt, men den bedste rejseperiode er fra januar til maj, hvor vejret er tørt, solrigt og temperaturen ligger på omkring 28–30 grader. Orkansæsonen i Caribien påvirker sjældent disse øer, hvilket gør dem til et sikkert valg også i sensommeren og efteråret.

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

*Inkl. flybilletter. Flypriser varierer efter destination og sæson og udgør ca. 5.000–15.000 kr. pr. person.

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370