Dette er både det første og mest luksuiøse hotel beliggende ved selve Pico Bonito nationalpark. Det var det første øko-lodge i landet og bliver anset som et af de førende af slagsen i verden. Her er 22 værelser fordelt i forskellige hytter i dejlige grønne haver med parken i baggrunden. Faktisk befinder man sig midt i en fungerende kaffe- og kakaoplantage! Kun nogle værelser har aircondition, ingen har tv af respekt for naturen, men ellers er de flot indrettet med nydelige møbler, bad og balkon med hængekøjer. Der er en stor, glimrende restaurant og bar samt swimmingpool med liggestole. Alt sammen bygget i en rustik stil med stor respekt for omgivelserne. Der udgår forskellige stier i parken fra lodget, som man kan gå på med eller uden guide, og der er desuden nogle udsigtstårne hvorfra man især kan observere de tropiske, smukke fugle.