Hannibal Travel
Åben favoritsider

Paraguay

Paraguay gemmer på store oplevelser og er et land med rig historie: fra koloniale Asunción og jesuitmissioner til Chacos vidtstrakte landskaber og rigt dyreliv.
Paraguay

Rejser til Paraguay

Paraguay er Sydamerikas skjulte perle – et land, som de færreste har på deres rejsekort, men som til gengæld belønner dem, der finder vej hertil, med oplevelser ud over det sædvanlige. På størrelse med Tyskland, men med blot knap syv millioner indbyggere, er her plads til ro, autencitet og mødet med et land, der stadig lever i sit eget tempo.

Her venter frodige landskaber gennemskåret af mægtige floder, farverige markeder og landsbyer, hvor den indianske kultur stadig er en naturlig del af hverdagen. Dyrelivet er rigt og varieret, og i naturreservaterne kan man opleve alt fra brølaber og kaimaner til et væld af fuglearter.

Paraguay er ikke et land med verdensberømte monumenter eller strande som naboerne Brasilien og Argentina. Til gengæld er det netop her, man finder en rejse væk fra masseturismen – en rejse, hvor man kan opleve koloniale byer, missionsruiner på UNESCO’s verdensarvsliste, det åbne landskab i Gran Chaco og den varme gæstfrihed, der møder besøgende overalt.

At rejse i Paraguay er en invitation til at opleve Sydamerika på en anderledes måde – råt, ægte og fuld af kontraster. Det er destinationen for den nysgerrige globetrotter, der vil opdage et land, som stadig er ukendt for de fleste, men som gemmer på historier, kultur og naturoplevelser, man ikke finder andre steder.

Er du nysgerrig på Paraguay? Kontakt os for et uforpligtende tilbud på din næste rejse.

Byg din egen rejse

  1. Fortæl os om dine rejsedrømme
  2. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
  3. Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig

Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.

Billeder fra Paraguay

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Jaguar

Attraktioner

I Paraguays vilde nord venter El Chaco – et enormt naturområde af vildmark, savanne og skov. Her lever tapirer, myreslugere og et væld af fugle, og i de mest afsides egne kan man endda være heldig at ane jaguarens spor.

På Paraguays side af Pantanal finder man et af Sydamerikas mest uberørte naturområder. Hvor Brasiliens del for længst er udviklet til turisme, står denne side stadig rå og autentisk – en skjult perle for naturelskere, som endda kan opleves fra dækket af en komfortabel cruisebåd.

Et af de største højdepunkter er de mægtige Iguazú-vandfald, som dog skal opleves fra den brasilianske eller argentinske side, mens Paraguay til gengæld huser det imponerende vandkraftværk Itaipú. Også de stemningsfulde jesuitmissioner, der vidner om en dramatisk fortid og i dag står som UNESCO-beskyttede ruiner, er værd at udforske.

Paraguay er et land uden masseturisme – men rigt på natur, kultur og eventyr for den nysgerrige rejsende.

Mirador en el Cerro Akati

Flora og fauna

Paraguay er i sandhed en grøn oplevelse. Størstedelen af landet er dækket af fugtig skov og krat, hvor især de farvestrålende lapachotræer pryder landskabet med et blomsterhav i lyserøde, gule, hvide og røde nuancer. Luften fyldes af jasminernes søde duft, der samtidig tiltrækker en af landets mest charmerende beboere – den lille kolibri. Overalt vokser enorme mangotræer, avocadotræer med frugter på størrelse med håndbolde, samt citrus- og andre eksotiske frugttræer. Mest betydningsfuld for de lokale er dog planten yerba mate, der bruges til at brygge den uundværlige nationale drik, mate.

Dyrelivet er særligt rigt i de semitropiske skove og på Chacoens åbne savanner. Her lever pumaer, tapirer, jaguarer, næsebjørne (coati), bæltedyr, kapucineraber, slanger og kaimaner – et sandt paradis for den naturinteresserede.

Landet gennemstrømmes af to store floder: Paraná og Paraguay. Begge udspringer i Brasilien, men snor sig tværs gennem landet, inden de munder ud i Río de la Plata. Río Paraná er omkring 4.500 km lang og rummer verdens største hydroelektriske dæmning, Itaipú, samt Yacyretá-dæmningen på grænsen til Argentina. Río Paraguay er sejlbar næsten hele vejen fra nord til syd og har gennem århundreder været en livsnerve for landets handel og kultur.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370