Turen tager sin begyndelse i Peru, hvor I oplever Cusco, der er listet som verdensarv på UNESCOs liste. Herfra går turen med tog til Inkaernes magiske ruiner, Machu Picchu, hvor der både er en guidet tur inkluderet samt tid til at nyde stedet på egen hånd. Fra Peru går turen til Ecuador og Galapagos' facinerende dyreliv. Her venter et skønt krydstogt til alle højdepunterne på øerne. Dyrelivet er unikt og der er gode muligheder for både at opleve det til lands og til vands.
- Peru & Galapagos
Turen tager sin begyndelse i Peru, hvor I oplever Cusco, der er listet som verdensarv på UNESCOs liste. Herfra går turen med tog til Inkaernes magiske ruiner, Machu Picchu, hvor der både er en guidet tur inkluderet samt tid til at nyde stedet på egen hånd. Fra Peru går turen til Ecuador og Galapagos' facinerende dyreliv. Her venter et skønt krydstogt til alle højdepunterne på øerne. Dyrelivet er unikt og der er gode muligheder for både at opleve det til lands og til vands.
Billeder fra Peru & Galapagos
Detaljeret program
-
Dag 1 : Ankomst til Lima
Når I ankommer til Lima, har vi booket et hotel lige ved lufthavnen, så I får mulighed for at hvile jer efter en lang flyrejse. Her har I en enkelt overnatning. -
Dag 2 : Lima - Cuzco
I dag rejser I mod Cuzco med fly. Når I lander i lufthavnen i Cuzco, bliver I hentet og kørt til jeres hotel. -
Dag 3 : Udforsk den hellige dal
Man skal tidligt op denne dag for at få den fulde oplevelse af af Valle Sagrado – inkaernes Hellige Dal, som den hedder på dansk. Dagen begynder med en smuk tur ud af Cuzco og ind i den smukke dal. Her besøger I Pisac, der er en lille landsby hvor man blandt andet finder ruinerne af et Inka-citadel, der ligger ved indgangen til den frugtbare Urubama dal, der også kaldes den hellige dal på grund af dens vigtighed i forsyningen af landbrugsprodukter til inkaerne. I området kan man også finde inkagrave og rester af beboelseshuse. I Pisac er der om torsdagen og søndagen også et marked, hvor de tilrejsende indianere sælger deres landbrugsprodukter og kunsthåndværk. Om eftermiddagen besøger I de store fort ved Ollantaytambo, som arkæologer mener er et stort kompleks viet til landbrug og administration. Man kan også besøge den lille by, der med geometrisk nøjagtighed er udlagt med lige gader, trapetz-døre og inkaernes gamle drænkanaler. Efter besøget kravler bussen ud af Valle Sagrado og kører over højsletten til Cuzco. -
Dag 4 : Byrundtur i Cuzco inkl. besøg ved de nærliggende ruiner
Byrundtur med besøg ved de vigtigste seværdigheder med blandt andet katedralen, der siges at være bygget oven på en gammel inkahelligdom. Kirken, der er opført i 1700 tallet, rummer træskærerarbejder, malerier og anden religiøs kunst. Vi besøger også det berømte Koriconcha Tempel - med klosteret Santo Domingo bygget på fundamenterne af "soltemplet" med sten fra det gamle tempel. En model af templet kan ses ovenpå. Udgravningerne af templet viser noget af det bedste inkastenarbejde, som kan ses i Cuzco. Turen inkluderer også besøg ved nogle af ruinerne tæt ved Cusco - Sacsayhuaman, Tambomachay, Kenko og Puca Pucara -
Dag 5 : Cuzco - Machu Picchu
I bliver hentet på hotellet og kørt til togstationen, hvorfra I begynder turen mod Machu Picchu. Fra Cuzco kører toget først til Ollantaytambo, en lille by med flere interessante inkaruiner, blandt andet et af inkaernes største forter. Ollantaytambo er mere eller mindre det sidste stop op mod Aguas Calientes og Machu Picchu, hvortil man kan komme med bil. Herfra er det med tog ind gennem dalen langs floden, hvor naturen byder den rejsende på en række smukke udsigter til det omkringliggende landskab. Togets endestation ligger cirka to timer længere fremme i Aguas Calientes. Fra denne lille by med cirka 2000 indbyggere afgår busser til toppen af bjerget, hvor Machu Picchu ligger. Med bus kører I op af bjerget langs de snoede veje til Machu Picchu, og I har derefter tid til at udforske ruinerne og nyde den fantastiske udsigt. Busserne kører retur til Aquas Calientes hele dagen frem til lukketid. I overnatter I Aquas Calientes. -
Dag 6 : Aquas Calientes - Cuzco
Turen går retur med tog til Cuzco. Turen varer cirka 4 timer og i Cuzco hentes I igen på stationen og bliver kørt til jeres hotel for en enkelt overnatning. -
Dag 7 : Cuzco - Lima - Guyaquil
I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Lima og derfra videre til Guyaquil i Ecuador. Her bliver I modtaget af vores lokale repræsentant og kørt til jeres hotel. I har en enkelt overnatning i Guyaquil. -
Dag 8 : Guyaquil - Galapagos
Ved ankomsten til lufthavnen venter jeres guide, som vil sørge for transport til havnen, hvor jeres 1. klasses katamaran cruise-båd ligger for anker. Efter check in og den generelle velkomst og information er det på tide at starte Galapagos eventyret. Først skal I til Las Bachas, der er en smuk hvid sandstrand på den nordlige kyst af Santa Cruz. Her kan man vandre eller snorkle. Skildpadder lægger deres æg ved kanten af vegetationen. Kig efter den rustne ponton, et levn fra 2. Verdenskrig. Bachas er i virkeligheden en dårlig udtalelse af Barges – et skib, der gik på grund her. De lokale udtalte navnet forkert, og det endte med at blive navnet på stranden. -
Dag 9 : Isabela: Tintoreras – Skildpadde-centret
Isabela er den største ø i Galapagos og udgør mere end halvdelen af hele Galapagos området. Båden sejler hen til de små øer Tintoreras. Her er der en let gåtur gennem lava landskabet med de store kolonier af havleguaner og søløver. Ofte kan man observere hvidtippede hajer, der hviler i det flade vand nær kysten. Øen er opkaldt efter disse hajer. Skildpadde-centret på Isabela arbejder med forskning i de forskellige Galapagos skildpadde-arter som hører til hver deres ø. -
Dag 10 : Floreana: Cormorant Point - Devil's Crown - Post Office Bay
I starter i Punta Cormorant, der er en af de få beboede øer på Galapagos. Den grønne strand runger med søløvernes kald. Det er muligt at følge en sti fra stranden hen til en ferskvandslagune, som er hjemsted for flere fuglearter blandt andet den mest lyserøde flamingo i verden. Stien fortsætter gennem specielle plantearter frem til en strand, hvor skildpadder lægger æg, og rokker svømmer i det lave vand. Næste stop er Devil’s Crown, som er en cirkulær stenformation, der næsten er dækket af havet. I sejler dertil i zodiak gummibåde, og kan opleve fantastisk snorkling med søløver, skildpadder, hajer og meget andet. Sidste stop for i dag er Post Office Bay, der er kendt for sin legendariske posttønde, som hvalfangere plejede at bruge som posthus på Galapagos. Stedet er beliggende ned til en dejlig strand, hvor man kan tage en dukkert. Tag chancen og skriv et postkort, læg det i tønden og vent så spændt på, hvornår kortet dukker op, og hvorfra det er postet. Der er lava-tunneller inde bag post tønden. -
Dag 11 : Española: Suarez Point - Gardner Bay – Osborn Islet
I lægger til ved Suarez Point på den vestlige ende af Española øen. Der er en sti på cirka to kilometer, som fører jer gennem en strand beboet af hav leguaner, forbi Nazca- og blåfodede sule kolonier, inden I når frem til hovedattraktionen; albatros kolonien, som kun ses på denne ø (april - november). I skal også besøge Gardner Bay på Española og/eller Osborn eller Gardner øgruppen. Gardner bugten ligger på nordsiden af øen, hvor man kan vandre langs sandstranden og se nærmere på søløvekolonierne. Der vil også være gode muligheder for at snorkle med marinelivet. Gardner og Osborn er mindre øer, som er gode snorkel steder, hvor man under havoverfladen vil opleve et farverigt undervandsliv i form tropiske fisk, revhajer og havskildpadder. -
Dag 12 : Baltra
Det er blevet tid til at tage afsked med personalet ombord på jeres cruise, og I transporteres til lufthavnen, hvorfra flyet afgår. Det er tid til at sige farvel til Galapagos. Aktiviteterne på krydstogtet kan variere alt efter, hvilke ugedage man rejser på. Ovenstående beskrivelse er altså et eksempel på, hvordan krydstogtet på Galapagos kan se ud.
Priser og info
Priser
StandardFra kr. 30.625 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
12 dage / 11 nætter
Inkluderet
* 10x overnatninger på 3* hoteller og på Nemo II Katamaranbåden.
* 10x morgenmad, 1x aftensmad og helpension på Nemo II
* 3x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer
* Tur/retur flybilletter mellem Ecuador og Galapagos
Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse og på Galapagos Nemo II katamaranbåden
Ikke inkluderet
* Oversøiske fly
* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* Fly mellem Peru og Ecuador
* Galapagos National Park Fee (USD 100 pr. passager).
Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.
11419 210624 TGP+NEMO