Du er her:
- Argentina, Uruguay & Chile
Chile, Argentina, Uruguay
Èn rejse - flere lande
17 dage / 16 nætter
Ikke inkluderet
Afrejse året rundt
Fra 15.771 kr. person hvis I er to, der rejser sammen (ekskl. fly)
Billeder fra Argentina, Uruguay & Chile
Detaljeret program
-
Dag 1 : Santiago de Chile
Hotel til Lufthavn m. Engelsktalende Guide I samles op på jeres hotel og køres til lufthavnen i Santiago de Chile. Fundador -
Dag 2 : Santiago de Chile
Byrundtur Santiago Turen starter med afhentning på hotellet, hvorefter det går afsted gennem de historiske og moderne dele af Santiago de Chile. Man starter ved den berømte Plaza de Armas, byens hovedtorv, som er flankeret af Metropolitan katedralen og andre historiske bygninger såsom rådhuset og posthuset, som stammer fra koloniale tider. Derefter går turen til Alameda Bernardo O'Higgins, Santiagos hovedgade, hvor man naturligvis besøger La Moneda, regeringspaladset, hvor guiden vil forklare stedets historiske og nutidige betydning. Senere går turen til Santa Lucia bakken, hvor spanierne grundlagde Santiago i 1541. Herfra kan man se Parque Forestal (park) på den ene side og Mapocho floden på den anden. Floden krydses for at besøge Bellavista, det kulturelle kunstnerkvarter i byen. Herefter er der tid til tur igennem gågaderne Huérfanos og Ahumada, hvor det meste af forretningslivet er koncentreret. Om eftermiddagen returneres der til hotellet. -
Dag 3 : Santiago de Chile
Fridag i Santiago -
Dag 4 : Santiago de Chile - Mendoza
Hotel til Busstation Santiago Til Mendonza Turen starter fra busstationen i Santiago de Chile og byen forlades ad den internationale vej, der forbinder Chile med Argentina gennem et pas, der tager den rejsende tæt på foden af den sydlige atmosfære højeste bjerg, Aconcagua. Vejen snegler sig langsomt op gennem grønne områder for at nå en højde på 4.200 meter ved grænsen til Argentina. Punktet danner en passende baggrund for monumentet Cristo Redentor, og hvorfra der er en god udsigt over den sydlige bjergside. Man kan være heldig at se ruinerne af den gamle stenbro Punta del Inca, der er et af verdens naturlige vidundere, en naturlig bro formet af klippen over Cuevas-floden, som de indianske karavaner brugte, når de krydsede passet på deres vej mod Chile. Dette er også startstedet for klatreture til Aconcagua. Punta del Inca, der er en af Argentinas naturvidundere, ligger smukt placeret i 2720 meters højde mellem de to nationalparker, Parque Provincial Acaoncagua og Parque Provincial Volcán Tupungato. Vejen følger Mendoza-floden, som er den vigtigste kilde til dyrkning af ørkenen omkring byen. Med lidt held kan man se både, der rafter på floden. Når man når Uspallata-dalen ændrer landskabet sig igen til grønne træer, da luftens fugtighed tillader dette. Undervejs er der udsigt til Aconcagua - det højeste bjerg i Sydamerika samt Chacras de Coria, Potrerillos dalen, ski resortet Los Penitentes og grænsebyen Las Cuevas. Den sidste del af turen til Mendoza går gennem præ-cordillera'ens noget mere humane bjerge og lige inden man ankommer til byen, åbner der sig en smuk udsigt over sletten, der herfra og til Buenos Aires strækker sig mere eller mindre flad som en pandekage.
Turen er i offentlig bus og der foretages ikke turistmæssige stop. Transfer Busstation til Hotel Casa Lila Hotel Casa Lila er en unik boutique-stil ejendom beliggende i hjertet af Mendoza. Hotellet byder på en charmerende og hjemlig atmosfære med en dejlig gårdhave, en swimmingpool og solterrasse, hvor gæsterne kan slappe af og nyde det varme vejr og den smukke omgivende natur.
Værelserne på Casa Lila er indrettet i en moderne og elegant stil med et strejf af traditionelle elementer, og er udstyret med faciliteter, der gør opholdet mere komfortabelt og bekvemt. Personalet er venligt og opmærksomt på gæsternes behov, og er altid parat til at hjælpe med at arrangere aktiviteter og ture i området.
Hotellets centrale placering gør det let at udforske Mendoza og dens omgivelser, herunder vinmarker, landsbyer og naturlige seværdigheder. Casa Lila er en ideel base for rejsende, der ønsker at opleve den lokale kultur og skønheden i Argentina. -
Dag 5 : Mendoza
Fridage i Mendoza -
Dag 7 : Mendoza - Buenos Aires - Colonia
Transfer Hotel til Lufthavn AR Aeroparque Lufthavn til Havn Buquebus Buenos Aires til Colonia Transfer Havn til Hotel Posada Don Antonio -
Dag 8 : Colonia
Byrundtur i Colonia Oplev en byrundtur i den gamle by, som er erklæret for menneskeheds arv af UNESCO. Her vil I gå langs brostensbelagte gader og opleve forskellige attraktioner såsan "Porto de Campo", den historiske gade Calle de los Susprios og denne enestående lokale kirke Iglesia Matriz. Herefter vil I få mulighed for at smage den lokale Mate te, som anses for at kombinere det bedste fra kaffe, kakao og grøn te i en blanding. -
Dag 9 : Colonia
Fridag i Colonia -
Dag 10 : Colonia - Buenos Aires
Transfer Hotel til Havn Buquebus Colonia til Buenos Aires Transfer Havn til Hotel Transport fra havn til jeres hotel med spansktalende chauffør.
Kenton Palace Kenton Palace er beliggende på gaden Defensa, som hver søndag bliver omdannet til et håndarbejds- og antikmarked. Gaden strækker sig fra Plaza Dorego, hvor der bliver danset tango, og til Plaza de Mayo og præsidentpaladset Casa Rosada. Hotellets facade stikker ikke meget ud fra omgivelserne, selv om hotellet er af nyere dato. På hotellet finder man en større reception med adgang til en restaurant, som er åben for morgenmad og aftensmad. Restauranten går helt ind i gårdhaven, og når vejret tillader det, er der åbent tag i gårdhaven. Hotellets værelser har flotte, mørke trægulve og pæne, store badeværelser.
Hotellet er et rigtig godt valg i et hyggeligt upcoming kvarter. Tæt på hotellet findes der en række caféer og hippe restauranter. Hotellets generelle fremtoning i forhold til pris og kvalitet gør, at det får vores varmeste anbefalinger. -
Dag 11 : Buenos Aires
Byrundtur På Cykel Syd Oplev de største højdepunkter i Buenos Aires på denne halvdags cykeltur. Cykelturen giver en god introduktion til byen, frisk luft og lidt let motion. Cykelturen starter i San Telmo, det ældste kvarter i hovedstaden. Man cykler ad smalle gader langs gamle bygninger og lærer om byens begyndelse og dens relation til havnen. La Boca er fødestedet for Boca Juniors fodboldholdet, hvor bl.a. Maradona begyndte sin karriere, og der er naturligvis indlagt et stop ved det verdensberømte stadion; "La Bombonera". Caminito er næste stop på ruten. Oplev de farverige huse fra de første italienske immigranter, der ankom til den gamle havn. Puerto Madero giver - med Rio de la Plata floden og naturreservatet - et blik ind i fortiden til de første indfødte i Buenos Aires. Havnen i Puerto Madero er et af byens nyeste restaurerede kvarterer og byder på store gastronomiske oplevelser. Cykelturen slutter på Plaza de Mayo, hvor det lyserøde præsident palads ligger - bedst kendt fra Evita på balkonen.
-
Dag 12 : Buenos Aires
Tango Show M/ Middag La Ventana Besøger man Buenos Aires, kommer man ikke udenom et tango show. Et af de bedste og mest traditionelle shows, der tilbydes, er La Ventana.
La Ventana foregår i en historisk boligblok, der er blevet restaureret, så den i dag fremstår, som det perfekte sted for tango showet. Stedet er beliggende i San Telmo distriktet - lige i tango territoriets hjerte.
Udover det store show, der består af intet mindre end 32 kunstnere (to orkestre, fire dansepar, to sangere og osv.) nyder man et glimrende treretters måltid, selvfølgelig med argentinsk vin. -
Dag 13 : Buenos Aires
Fridag i Buenos Aires -
Dag 14 : Buenos Aires - Iguazú
Transfer Hotel til Aeroparque Lufthavn AR Transfer Puerto Iguazú Lufthavn til Hotel Ved ankomsten til lufthavnen i Iguazu tages I imod af jeres chauffør, der sørger for transport til jeres hotel. Jardin Del Iguazu Jardin del Iguazu er beliggende centralt i byen med værelser i stue etagen samt på første sal. De fleste værelser er bygget op omkring en lille gårdhave med planter eller vender ud mod pool området, hvor der er borde og liggestole. Værelserne har en god størrelse og er indrettet i varme farver med tv, wifi og andre fornødne facilietter. Der er computere ved receptionen. -
Dag 15 : Iguazú
Iguazu: De argentinske vandfald Besøg på den argentinske side af Iguazú faldene, der ligger ca. 30 km fra Foz do Iguaçu (Brasilien) og 24 km fra Puerto Iguazú (Argentina). Man ankommer til besøgscentret, hvis bygninger rummer store paneler, der fortæller om den vigtige biodiversitet omkring vandfaldene og den fugtige subtropiske regnskov, der omgiver dem. For at komme til gangbroerne, hvorfra der er et pragtfuldt udsyn over faldene, stiger man ombord i et gasdrevet tog. Første stop er de øvre fald, hvorfra man bevæger sig fra den ene åndeløst smukke udsigt til den anden. Ad trapperne når man bunden af faldene på en rundtur, der tager ca. 1 time. Næste stop er Djævlens Gab, hvor man står af toget, og bevæger sig ud over faldene og de 1.100 meter frem til et kig direkte ned i de frådende vandmasser - lige lukt ned i gabet af djævlens malstrøm. -
Dag 16 : Iguazú
Til De Brasilianske Vandfald Afgang fra hotellet på den argentinske side. Først passeres den internationale bro, hvor man går gennem paskontrollen. Man fortsætter til det brasilianske besøgscenter, der ligger ved indgangen til parken. Herfra foregår transporten i enten private biler eller specielle turistbusser til faldene og gangbroerne, der bringer den besøgende på en tur på ca.1 km ud over faldene, hvor man kan betragte dem fra nye vinkler og få et panoramisk udsyn over faldene på den argentinske side. Fra enden af gangbroerne er der endnu et frygtindgydende møde med Djævlens Gab. Efter besøget går turen tilbage til Argentina. Medbring pas. -
Dag 17 : Iguazú
Transfer Hotel til Puerto Iguazú Lufthavn Jeres chauffør møder jer på hotellet og sørger for transport til lufthavnen, i god tid før jeres afrejse fra Iguazu lufthavn.
Priser og info
Priser
StandardFra kr. 15.771 pr. person hvis I er 2 personer, der rejser sammen
17 dage / 16 nætter
Inkluderet
* 16x overnatninger på 3* hoteller
* 16x morgenmad, 1x aftensmad
* 6x udflugter
* Alt lufthavnstransport
* Alt landtransport imellem destinationer
Bemærk: prisen er baseret på to personer i delt dobbeltværelse
Ikke inkluderet
*Oversøiske fly* Ikke nævnte måltider og drikkevarer
* Drikkepenge
* Visum udgifter
* Rejseforsikring
* Indenrigsfly
Bemærk, at flybilletter IKKE er inkluderet i den nævnte pris. I dag ændrer priserne på flybilletter sig næsten dagligt - kampagner med priser helt i bund kommer og går, afgifter stiger og sæsoner ændres. Mange rejsende har deres egne præferencer, f.eks. indenfor en bestemt flyalliance pga. bonuspoint. Andre vil "bare have det billigste" og atter andre vil gerne flyve lidt mere komfortabelt. Der er mange faktorer, der spiller ind, og derfor har vi ikke inkluderet fly i rejseforslaget her. Vi lytter til jeres ønsker og kommer med det bedste oplæg på lige netop jeres flyrejse.
11095 110424 S