Når man skal opleve og opdage Graciosa, skal man vandre gennem skakbrættet af vingårde, der er så smukt rammet ind af de sorte lavastensvægge. Man skal vandre gennem øens bakker og bjerge op udforske øens vulkanske krater. Man må heller ikke snyde sig selv for en vandretur langs Graciosas romantiske kyst, hvor bugter og små halvøer afløser hinanden.
I øens hovedby, Santa Cruz, står de smukke, gamle hvide huse stadig langs byens gader. Her i Santa Cruz må man ikke snyde sig for en middag på en af byens hyggelige restauranter. Her serveres frisk fisk, hvortil det kan anbefales at nyde et glas lokal vin.