Rejser til Barbados

"Lille England" kaldes Barbados også. Her ligger der små typiske angelsaksiske kirker i hvert et sogn. Bilerne kører i venstre side. Der spilles cricket med en iver, som snildt matcher moderlandets. Politifolkenes flotte paradeuniformer er som fra en engelsk operette. Der drikkes afternoon tea under parasollerne, og den gamle oberst med det store overskæg spankulerer elegant rundt med stok på stranden. Jo, England i godt vejr. Men det er sandelig også Vestindien. For lige ved siden af drøner calypsoen. Sorte mænd sidder i rum-shops og ordner på deres kreolske dialekt hele det lille samfunds verdensproblemer, alt imens der dufter af vestindisk mad. Det engelske islæt har her fået lov at leve ugeneret, fordi øen ligger som spydspidsen mod Atlanterhavet, lidt afsides fra de andre øer. Englænderne nåede at have øen i fred i næsten 350 år, før den blev selvstændig, og landet er i dag veludviklet i enhver forstand.

Turismen er øens absolutte hovederhverv, så der er alle tænkelige tilbud om festlige aktiviteter til lands, til vands og i luften. Og Barbados byder på naturoplevelser, der varierer efter blot få minutters kørsel. Hovedstaden Bridgetown er en livlig handelsby, hyggelig og overskuelig. Her ligger fashionable forretninger side om side med kreolske markeder, rum-shops og gadehandlere. En turistø er og bliver det, men man bliver alligevel overrasket over, hvor få kilometer man behøver at køre uden for turistområderne, før man kan opleve rigtig landsbyliv. Man kan roligt spørge, om man må spille med, når de spiller bold i forstæderne. Bajanerne, som de kaldes, er rare mennesker. De har også humoristisk sans. Læg for eksempel mærke til deres gadenavne: Broad Street kan dårligt være smallere, Amen Alley ligger ved katedralen og Condemn Road ved fængslet.

Barbados ligger 160 kilometer øst for de andre Antiller. På østsiden hersker Atlanterhavet. Bølgerne brager ind mod klipperne og skaber et råt, smukt landskab. I vest er man i Caribien med de lange hvide palmestrande beskyttet af de store koralrev. Og midt på øen er der lavland til sukkerplantagerne. Her dyrker man stadig sukkerrør i stor stil, mest til rom. I undergrunden er der et helt landskab med drypstensgrotter. Regnvand har skåret sig ned gennem den porøse kalksten og dannet store underjordiske reservoirer, hvorfra man nu henter øens drikkevand. Den 500.000 år gamle Harrison’s Cave blev opdaget af en dansk geolog.