Den der følelse af at bevæge sig på fremmed grund, med sand under fødderne og sol på knolden i de totalt idylliske fiskerbyer, der har sovet i timen og alligevel vundet hjerterne på de besøgende, som kommer til dette sted, der ligger på den anden side af floden, hvortil man kommer i en lille kano.
Her ved udmundingen af en lille flod med ravgult sand og krystalklart vand ligger byen søvnig og fortryllende, og venter på at indfange den rejsende, der måtte nå så langt ud som her. De sandede gader mellem fiskerhusene og pousada’erne pibler demokratisk op gennem turister og fattige fiskere, der måtte bevæge sig rundt i byen. Slangen i paradiset hedder lidt høje priser, men hvem har sagt, at paradis var gratis.
Byen ligger tæt på nationalparken Monte Pascoal, der rummer Brasiliens højeste bjerge og en stamme af pataxós-indianere, som indimellem åbner for besøg.