Hannibal Travel
Åben favoritsider

Rejser til Fransk Guyana

Cayenne

Rejseforslag i Fransk Guyana

Kaieteur Falls - David Digregorio (Photo Credit) - Wilderness explorer 15 dage / 14 nætter
Besøg Guyana, Suriname Og Fransk Guyana
Pris fra 68.376 kr
Besøg Guyana, Suriname Og Fransk Guyana

Rejser til Fransk Guyana

En rejse til Fransk Guyana fører dig til et af Sydamerikas mest unikke hjørner – en tropisk region med franske forbindelser og jungle helt ud til kysten. Landet er en del af de tre Guyana’er, sammen med Surinam og Guyana, men adskiller sig markant med sit franske præg. Som en oversøisk del af Frankrig bruger man her euro, og der tales fransk, hvilket er en markant forskel fra Surinam og Guyana, hvor henholdsvis hollandsk og engelsk dominerer.

I hovedbyen Cayenne møder du farverig kreolsk kultur, mens Kourou byder på raketopsendelser fra Europas rumcenter midt i regnskoven. Ved øgruppen Îles du Salut kan du udforske Fransk Guyanas dramatiske kolonihistorie om fortidens straffefanger.
Med sin beliggenhed er Fransk Guyana det oplagte udgangspunkt for eventyr i både natur og historie.

Se vores forslag til rejser til Fransk Guyana herunder eller kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din rejse.



Byg din egen rejse

  1. Fortæl os om dine rejsedrømme
  2. Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
  3. Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig

Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.

Billeder fra Fransk Guyana

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Byer i Fransk Guyana

Cayenne vægmaleri

Cayenne: Hjertet af den franske charme

Cayenne er hjertet af Fransk Guyana og en by, hvor duften af krydderier blander sig med havbrisen, og hvor farverige facader og franske gadenavne vidner om områdets unikke historie.

På rejser til Fransk Guyana er Cayenne et oplagt sted at starte eventyret. Tag en slentretur gennem Cayennes livlige markeder er fyldt med eksotiske frugter, smag på det kreolske gadekøkken og mærk Cayennes særlige blanding af Europa og troperne. Atmosfæren er afslappet, men fuld af liv og netop i Cayenne får du fornemmelsen af, at rejser til Fransk Guyana er noget helt andet end resten af Sydamerika.



Îles du Salut

Kourou og îles du Salut: Rumfart og fængselshistorie

Udover Cayenne er det oplagt at lægge vejen forbi Kourou og de historiske Îles du Salut – også kendt som Frelsesøerme – på en rejse til Fransk Guyana. Îles du Salut og Kourou ligger tæt på hinanden, men
repræsenterer vidt forskellige sider af regionens historie: Topmoderne rumfart og barske straffekolonier.

I Kourou kan det europæiske rumcenter opleves, hvor raketter sendes op fra midt i regnskoven. En fascinerende oplevelse at opleve Europas teknologiske ambitioner i et tropisk hjørne af Sydamerika. Kourou er et must når man rejser til Fransk Guyana fordi Kourou netop tilbyder en særlig kontrast til resten af Fransk Guyana. 

Fra Kourou kan du tage båd til Îles du Salut, bestående af tre øer: Île Royale, Île Saint-Joseph og den berygtede Île du Diable.

På Île Royale kan I gå blandt gamle fængselsbygninger, kigge efter havskildpadder ved kajen og besøge børnekirkegården bag det tidligere hospital. Île Saint-Joseph var isolationsøen, hvor fangerne levede i tavshed. Île du Diable – Djævleøen – ligger dramatisk og utilgængelig længere ude i havet og kan kun ses på afstand.



Kourou spacecenter

De tre Guyana'er

Når du rejser til Fransk Guyana, er det oplagt at udvide turen med et eventyrligt strøg gennem nabolandene Surinam og Guyana. De tre lande udgør tilsammen en fascinerende region, som få turister besøger, men som rummer enestående naturoplevelser og rig kulturarv. Fra Guyanas vilde regnskove og de spektakulære Kaieteur Falls, til Surinams kolonitidsbyer og flodlandskaber, kan du opleve et Sydamerika helt uden for turiststrømmen. Guyana byder desuden på et rigt dyreliv og rå natur, der gør det til et ideelt rejsemål for den eventyrlystne.

Er du vild med Cayenne, så vil du med garanti også blive forelsket i Paramaribo – hovedstaden i Guyana. En kombinationsrejse med Fransk Guyana, Surinam og Guyana giver en sjælden mulighed for at udforske det autentiske og uspolerede hjørne af Sydamerika.



Djævleøen Îles du Salut

Udforsk resten af Sydamerika!

Hvis du vil tage eventyret videre fra Fransk Guyanas Cayenne, Kourou og Îles du Salut, venter resten af Sydamerika med åbne arme!

I Brasiliens Amazonas kan du sejle mellem jungletræer, spotte lyserøde floddelfiner og falde i søvn til lyden af regnskovens puls.

I Argentina kan du stå i vandstøvet fra de mægtige Iguazú-vandfald, hvor tusindvis af liter vand vælter ned gennem grøn jungle.

Længere nordpå, i Colombia, kan du mærke rytmen af Sydamerikas kultur i kystbyen Santa Marta – farverig, varm og fuld af liv. Og for storbyelskere er Bogotá og Medellín et must: vibrerende colombianske byer med gadekunst, bjerglandskaber og en intens energi, der gør det svært at tage herfra igen.

Mulighederne er mange! Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din næste rejse.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370