Gå i Karen Blixens fodspor og besøg nogle fantastiske giraffer på denne dagstur!
Karen Blixen Museum ligger blot 20 km vest for Nairobi i forstaden Karen, naturligvis opkaldt efter Karen Blixen. Museet er i dag en af de mest populære turistattraktioner i Nairobi. Museet er indrettet i stuehuset på kaffefarmen ved foden af Ngong Hills, hvor Karen og Bror Blixen flyttede ind i 1917. Efter at Karen Blixen i 1931 rejste tilbage til Danmark har ejendommen været brugt til mange ting, blandt andet har her været husholdningsskole. I 1963 købte den danske stat farmen og på Kenyas første selvstændighedsdag d. 12. december samme år, blev Karen Blixens afrikanske farm skænket til The National Museum of Kenya. I 1980´erne begyndte man at indrette museum i hovedbygningen. En kontant gave fra Universal Studios, filmselskabet bag filmen "Out of Africa", finansierede restaureringen af stuehuset og kaffetørreriet, og der blev samlet ind til møbler. I dag kan man se mange af Karen Blixens egne møbler, fotografier og genstande blandet med effekter fra filmen.
Senere på dagen fortsætter I til et giraf reservat, som er en non-profit organisation, der er lavet for at beskytte de giraffer, der har hjem på Afrikas østkyst. Her kan I komme i tæt kontakt med giraffen og lære mere om denne fantastiske skabning.