Om rejsen
I Armenien ligger ældgamle klostre dramatisk placeret mellem bjerge og dybe kløfter, små byer gemmer på et levende lokalliv, og undervejs venter både skovklædte landskaber, den enorme Sevan-sø og udsigten mod det ikoniske Ararat-bjerg.
På denne 8-dages rundrejse oplever I landet i lejebil og har dermed friheden til at tage dagene i jeres eget tempo. Ruten begynder i hovedstaden Yerevan og fører jer videre til blandt andet Garni-templet, klippeklosteret Geghard og Sevan-søen, inden turen fortsætter gennem de grønne områder omkring Dilijan til Odzun og Gyumri. Undervejs kan I opleve nogle af Armeniens vigtigste historiske steder, og der er mulighed for at tilvælge vandreture og små lokale oplevelser, som bringer jer tættere på landets kultur og traditioner.
Rejsen er som udgangspunkt tilrettelagt som en kør-selv-ferie, men ønsker I at læne jer tilbage og koncentrere jer fuldt ud om oplevelserne, kan rundrejsen også arrangeres som privat tur med chauffør og guide hele vejen rundt.