Når man er mættet af indtryk fra "canyoning" og vandreture, så er det tid til at se på den hyggelige landsby Hell-Bourg. Her finder man nogle af de mest fortryllende kreolske huse omgivet af farvefyldte haver. Byen var tidligere berømt for sine termiske bade, men de varme kilder er i årenes løb forsvundet. Man kan dog stadig besøge termerne. De fleste besøgende slentrer gennem byen med et kamera på jagt efter motiver.
Det er svært at finde det rette tidspunkt for at besøge Salazie, da området ofte er dækket af skyer.