Dette er et firestjernet biologisk reservat smukt beliggende ved flodbredden i naturreservatet Tambopata i hjertet af Amazon bassinet. Her får man en unik oplevelse af videnskabelig øko-turisme i et af de rigeste naturområder af slagsen. Dyrelivet er bemærkelsesværdigt; Fra enorme, farverige papegøjer til tucaner, aber, kaimaner og meget mere.

Dette luksuriøse lodge ligger over alle de andre i området hvad angår flotte faciliteter i naturlige omgivelser og naturmaterialer. Således garanteres man et autentisk og komfortabelt ophold i junglen uden at skulle bekymre sig om standarden.
Lodget har hele 30 bungalows i 4 kategorier, alle smukt og rustikt indrettede. Alle værelser har egen terasse med hængekøjer, varmt vand i bruseren, lanterner, low-impact elektricitet, loftsventilatorer, badekåber og slippers samt organiske badeprodukter.
Hovedbygningen er i to etager med store panoramavinduer med udsigt til regnskoven. Her serveres måltiderne i spisestuen mens baren ovenpå kan byde på cocktails. Iøvrigt finder man også en fantastisk Spa, en gavebutik samt balkoner hvor man kan betragte fugle eller stjerner om aftenen.

Hver dag og aften er der udflugter inkluderet i opholdet, ligesom der er forelæsninger af forskerne på stedet. Alle måltider er også inkluderet i opholdet, man skal blot selv betale sine drinks. Bemærk at man kun kan medbringe 10 kg bagage til lodget - resten kan opbevares på kontoret i Puerto Maldonado.

Kort sagt - lige fra man anommer og bliver budt indenfor med en tropisk velkomstdrink, så føler man sig velkommen på Reserva Amazonica i de bedste omgivelser.