Hvordan opleves religion og kultur, når man står midt i den – ikke som tilskuer, men som gæst? Vores rejsekonsulent Andreas har netop været på rundrejse i Irak, og hans fortællinger vidner om en rejse, der satte spor. Her deler han sine personlige oplevelser, hvor mødet med tro, hverdagsliv og gæstfrihed gav nye perspektiver - og færre fordomme.
Tro, fællesskab og forståelse i Najaf
“Noget af det mest intense ved min rejse, var mødet med religionen - ikke på afstand, men indefra” fortæller Andreas om sit besøg i den shiamuslimske hellige by Najaf.
Et besøg i moskéen med Imam Alis gravsted under Maghrib, solnedgangsbønnen, blev en stærk og næsten overvældende oplevelse. Her blev Andreas mindet om, hvor dybt troen er forankret i menneskers hverdag og identitet.
“Selvom jeg ikke er muslim, blev jeg mødt med nysgerrighed og åbenhed. Mange kom hen for at forklare, hvad der skete under bønnen, og hvorfor netop dette tidspunkt på dagen er så vigtigt” fortæller Andreas.
Religion kan for mange danskere virke fjern, mystisk og svær at relatere til, men når man står midt i det, bliver den menneskelig og forståelig. “Det blev tydeligt for mig, at dyrkelse af religion mest af alt handler om fællesskab, rytme og mening”, tilføjer Andreas.
Et praktisk råd fra Andreas: Fortæl gerne, at du er kristen, hvis du bliver spurgt ind til din tro. For mange meget troende muslimer kan det være svært at forstå ikke at tro på noget, men kristendommen mødes ofte med genkendelse og respekt, fordi den deler grundlæggende værdier og troen på én gud.
Kurdistan - hvor de lokale møder gør rejsen større
Også i Kurdistan i det nordøstlige Irak kom kulturen helt tæt på. Her rejste Andreas alene, tomlede og boede hos en lokal familie i den lille bjerglandsby Choman, blot 25 km fra grænsen til Iran.
“I et par dage delte de deres hverdag med mig: jeg spiste med familien, legede med børnene, besøgte skolen, gik ture i sneklædte bjerge og var med på den lokale spilcafé. Det var enkelt, nærværende og ekstremt givende”, fortæller Andreas.
At blive en del af lokallivet gjorde Andreas opmærksom på, hvor stor betydning små kulturelle detaljer og nonverbal kommunikation har – noget, der ofte går turister forbi. At lægge hånden på hjertet, når man siger “hej” eller “tak”, signalerer oprigtighed. Et venligt salaam aleikum åbner mange døre, og et shukran bliver altid mødt med et smil.
Det er netop disse små gestusser, der bygger bro til en dybere forståelse af lokalbefolkningen.
Skal man tomle sig frem og bo privat hos en familie for at få lokallivet ind under huden? På ingen måde. Men Andreas’ oplevelser viser, hvor meget der kan åbne sig, når man rejser med nysgerrighed og respekt.
Som Andreas selv siger: “Det gør rejsen mere nærværende end blot seværdigheder – og minder én om, hvor meget mennesker egentlig har til fælles, på tværs af forskelle”