Et overset paradis med varme mennesker og store kontraster
”Honduras har længe været et overset rejsemål, men landet fortjener at stå langt højere på listen over Mellemamerikas mest betagende destinationer. Sidste år oplevede jeg den centrale del af landet, og i år gik turen videre til kysten og de smukke Bay Islands – især Roatán” fortæller Jesper.
Honduras er et af Latinamerikas fattigste lande, og mange er i årenes løb flygtet til USA på grund af vold og fattigdom. Netop derfor var det en særlig overraskelse for Jesper, at virkeligheden som rejsende ikke afspejlede denne fortælling.
”Som rejsende møder man varme mennesker, sikkerhed og storslået natur. Honduras er et land, der både inspirerer og overrasker positivt”, fortæller han.