Øen Roatán, den største og mest udviklede af de tre øer kaldet Bay Islands, er et ægte tropisk paradis omgivet af verdens næststørste koralrev. Det siges at Columbus landede her på sin fjerde og sidste rejse, og når man kaster et blik ud over de smukke bjerge og kilometervis af hvide strande forstår man måske godt hvorfor. Roatán er omkring 60 km lang og 3 km bred, og her har den rare befolkning også sine rødder i de sorte slaver og de engelske pirater, der hærgede området. Derfor tales her både spansk og kreol-engelsk de fleste steder.
Mange store krydstogtskibe kommer forbi her, men det spolerer ikke oplevelsen af et paradis, ej heller gør de mange hoteller og varierede restauranter i West End og West Bay, hvor de fleste tager til. Der ligger hoteller i alle prisklasser spredt ud over store dele af øen, men leder man efter de allerbedste strande er West Bay stedet at vælge. Her finder man også masser af liv og muligheder for ture, mens man på nogle af de mere isolerede hoteller næsten kun ser de andre gæster på stedet. Uanset hvor man er, kan man dog komme rundt med taxi både til vands og lands. De er ikke ligefrem billige, men generelt er prisniveauet også langt højere herude på Bay Islands end på fastlandet.
Den største by på Roatán kaldes Coxen Hole – den ligger på sydøstsiden af øen, tæt på cruise-terminalerne, færgelejet og lufthavnen. Her findes det største udvalg af butikker, både til hverdagsting og souvenirs. En anden populær by kaldes West End, den ligger nogle få km fra West Bay og har ikke så fine strande men til gengæld flere butikker, barer, restauranter og en rigtig afslappet atmosfære af både lokale og backpackere.
Hovedattraktionen på Roatán er absolut vandsport. Man kan tage dykkercertifikat billigere her end de fleste steder i verden, og det kommer heller ikke meget bedre hvad angår kvaliteten af oplevelserne under vandet. Man kan også snorkle de fleste steder – mange lejer simpelthen udstyret og svømmer ud fra stranden på egen hånd, mens man også kan vælge at tage ud til revet med både guide og båd. Der findes også en masse andre tilbud om øvrig vandsport såsom at sejle med katamaran, bananbåd, jetski, parasailing, at tage på fisketur og ikke mindst skal nævnes delfinsvømning ved Anthony's Key Resort. Her kan man få den store oplevelse at komme i nærkontakt med disse smukke dyr og få lov at lege med dem i vandet. Det er en god idé at reservere pladsen til dette i forvejen.
Det er en utrolig behagelig oplevelse at besøge Roatán, om det så er for strandene, den perfekte dykning, eller de tropiske nætter i baren ved vandkanten.