Sommeren er ikke bare én slags ferie.
For nogle handler det om strand og varme dage. For andre om natur, kultur eller store wow-oplevelser. Spørgsmålet er bare: hvilken sommer drømmer du om? Vil du have…
For nogle handler det om strand og varme dage. For andre om natur, kultur eller store wow-oplevelser. Spørgsmålet er bare: hvilken sommer drømmer du om? Vil du have…
Så er Thailand et oplagt valg. En sommerferie i Thailand byder på frodig natur, god plads og perfekte rammer for både afslapning og rundrejse.
Vi hjælper med at sammensætte rundrejser, komme med anbefalinger til aktiviteter og gode overnatningssteder, så du ikke skal gøre andet, end at nyde ferien. Er du til ø-hop i det sydlige Thailand, en blanding af afslapning og kultur, eller en god blanding af aktiviteter til både børn og voksne?
Peru er ideel om sommeren med klart vejr i Andesbjergene, storslåede landskaber og kulturoplevelser i verdensklasse. I Peru bliver du fortryllet af inkariget Machu Picchu, brostensbelagte Cuzco, højlandslandskaber, Titicacasøen og Amazonas’ frodighed.
Vil du opleve alle de største seværdigheder i Peru? eller få et unikt indblik i Inka-civilisationen og se Perus imponerende bjerge? Vi skræddersyr dit eventyr ud fra dine ønsker.
I Trinidad og Tobago kombineres strandliv med regnskov, musik og lokalt liv – perfekt til en sommer i roligt tempo.
Som turist kan du opleve - og tage del i den caribiske livsstil, hvor man "hænger man ud" med vennerne på gadehjørner, nyder livet på stranden under svajende palmer og danser natten lang til lyden af den medrivende calypso. Vil du fokusere på øernes fantastiske natur, kan du tage på vores afslappende rundrejse med ø-hop til uberørte strande eller opleve den frodige regnskov og vilde fugleliv.
Costa Rica er levende og frodig om sommeren – ideel til dig, der vil opleve biodiversitet og bevæge dig lidt undervejs. Costa Rica kombinerer fredfyldt atmosfære med store naturoplevelser. Rejsen kan byde på vulkaner, regnskov, strande og masser af Pura Vida-stemning.
Costa Rica er et meget populært rejsemål, og vi har derfor en perlerække af ture, vi tilbyder - alt efter hvad du er på udkig efter. Vil du holde aktiv ferie, på rundrejse til klassiske seværdigheder eller kombinere rejsen til Costa Rica med et naboland - fx. Panama? Alt er muligt!
Brasilien byder på behagelige temperaturer, ikoniske byer og storslået natur, når det er sommer herhjemme. Brasilien er en verden i sig selv – fra tropiske strande og livlige storbyer med samba-dans til Amazonas dyb og kulturarv. Et land, der fascinerer og begejstrer.
Vores rejseforslag i Brasilien byder på besøg til centrale byer - såsom Jericoacoara og Salvador, en grøn og aktiv rejse i Brasilien og et indblik i Brasiliens musikalske rødder med karneval i Rio og Tango & Samba. Mulighederne er mange!
Colombia er et alsidigt sommerrejsemål med caribiske kyster, farverige byer, frodige kaffedale og majestætiske Andesbjerge. En rejse til Colombia åbner ikke kun døren til et land fuld af kontraster – det er også en perfekt indgang til resten af Sydamerika. Her kan du opleve nogle af verdens smukkeste nationalparker, gå på opdagelse i historiske storbyer, tage på vandretur til The Lost City - eller ganske enkelt bare nyde livet på de idylliske strande mod den Caribiske kyst.
Har du brug for inputs til hvor din sommerferie i Colombia skal starte? Vi kan hjælpe dig med at sammensætte præcis dén rejse, du ønsker.
I Sydafrika er det vinter, når vi har sommer – perfekt til safari, kør-selv og naturoplevelser. Det er ikke uden grund, at landet beskrives som ”A World In One Country” – hele verden i ét land. Og med sine ni forskellige provinser, der hver især byder på individuelle oplevelser, er rejser til Sydafrika for alle og enhver.
Mange rejser går forbi det store safariområde, Kruger Nationalpark - men Sydafrika byder også på en masse andet at opleve. Du kan f.eks. tage på vinsmagning i vinlandet, besøge storbyerne Cape Town og Johannesburg, køre langs den sydafrikanske kystlinje - eller opleve luksus på skinner ombord på Rovos Rail.
Uanset hvilken sommer der passer til dig, hjælper vi med at finde den rejse, der føles rigtig. Vi lytter til dine ønsker, og laver en rejseplan i samarbejde med vores lokale leverandører - helt uforpligtende, så det eneste du skal bekymre dig om, er at nyde ferien!