Den portugisiske historie skinner igennem i den gamle bydel med de portugisisk inspirerede bygninger og de smalle gader. Det officielle sprog i Mozambique er portugisisk, så hvis man kan en lille smule af dét eller andre af de latinske sprog, kan man forstå en del i det afrikanske land.
En anderledes men flot seværdighed er Maputo Train Station. Togstationen er udsmykket med marmorvægge og mange små detaljer, og det er et stort landemærke i Mozambique, da det er designet af Alexander Gustav Eiffel, som også designede Eiffeltårnet i Paris. Man kan desuden både komme til Sydafrika, Swaziland og Zimbabwe fra togstationen i Maputo.
I Maputo kan man også blive klogere på Mozambiques historie og kultur med et besøg i enten Naturhistorisk Museum, i de mange museer og gallerier eller på en gåtur i Nationalparken.