Et stemningsfuldt "hideaway" med smuk beliggenhed i øens nordøstlige hjørne. Bag resortet breder skoven sig, og foran ligger den lille private strand, som sammen med to længere strande omkranser den turkisblå bugt. Et ophold på Santhiya byder på ro og fred i naturskønne omgivelser, et højt serviceniveau og gastronomiske oplevelser. De 76 værelser/villaer er smukt integreret i den frodige natur, og sammen med den udbredte brug af naturmaterialer symboliserer det den miljøvenlige holdning bag Santhiya. Værelser/villaer er smukt indrettet i traditionel thai-stil med bl.a. teaktræ og silke og har alle tænkelige faciliteter. Deluxe værelser har en panoramisk udsigt og nogle villaer har egen pool afskærmet af frodig beplantning. Der er restauranter, bar, roomservice, dejligt poolområde med vandfald, fantastisk spa, hvor du kan lade dig forkæle, bibliotek, internetadgang, aktiviteter og udflugter. Resortet er medlem af Small Luxury Hotels of the World.