Om rejsen
Sydney til Brisbane – Rainforest, Beach & Wildlife er skabt til jer, der gerne vil opleve lidt af det hele! Fra bølgende vinmarker og ældgamle regnskove til gyldne sandstrande og møder med Australiens særegne dyreliv. Her er der lagt op til et vaskeægte australsk roadtrip, hvor køreturen er en stor del af oplevelsen.
Eventyret begynder i Sydney, hvor I krydser den ikoniske Sydney Harbour Bridge og sætter kurs mod Hunter Valley, Australiens ældste vinregion. Her kan I forkæle smagsløgene med gode vine og lokale delikatesser, mens I nyder udsigten over de bølgende vinmarker. Herfra fortsætter I ind i New South Wales' grønne bagland, hvor Barrington Tops National Park lokker med skovklædte bjergsider, frodige dale og vandrestier med udsigter, der er hele turen værd.
I fortsætter nordpå gennem hyggelige landsbyer og frodige landskaber, hvor I kan være heldige at spotte både kænguruer og koalaer. I Dorrigo National Park kan I lade jer opsluge af regnskovens grønne univers, inden I igen finder vej til kysten. Her venter Byron Bay, hvor I kan smide skoene og nyde den afslappede surferstemning. Stå tidligt op og oplev solopgangen fra Cape Byron, Australiens østligste fastlandspunkt – det er bestemt værd at sætte vækkeuret efter!
Fra Byron Bays solbeskinnede strande går turen til Lamington National Park. Her kan I vandre mellem kæmpemæssige træer, opleve regnskoven fra oven og lytte til de farverige papegøjer, der fylder trætoppene med liv. Hold også øje med de nysgerrige wallabies, der måske kigger forbi. Som en sidste kontrast til regnskovens dybe grønne farver kan I lægge vejen forbi Surfers Paradise på Gold Coast, hvor kilometerlange sandstrande og en livlig surfkultur venter, inden I afslutter rejsen i Brisbane.
Denne altomfattende rejse vil lade jer nippe til vine i Australiens ældste vinregion, spotte kænguruer, koalaer og andre fascinerende australske dyr i nationalparkerne og slappe af på nogle af de de mest uberørte sandstrande.