Kun 150 meter fra stranden ligger Talk of the Town Hotel and Beach Club. Her kan gæsterne slappe af ved hotellets pool og nyde udsigten til de flotte palmer. Man kan også nyde en forfriskning eller en middag på hotellets restaurant, som er beliggende helt ud til poolområdet. Hotellets værelser er enkle og tropisk inspirerede. Hvis man vil en tur ud til stranden, har hotellet udstyr til både dykning og snorkling.

Mulighederne for at gå på opdagelse i området er mange. Hotellet ligger få minutters gang fra Wilhelmina Park, der er et grønt område beliggende ned til havet. Man kan også tage ind til Oranjestads centrum, som ligger 2 km fra hotellet, eller man kan tage ud til den militære befæstning Fort Zoutman. Hvis man er interesseret i arkæologi, kan man tage ud til Det Nationale Arkæologiske Museum kun 1,5 km fra hotellet.