Buenos Aires er Sydamerikas mest europæiske by. Fra dens parisiske kvarterer til den mere nutidige arkitektur har den sin helt egen sjæl, der hensætter den besøgende i et metropol, man ikke helt kan placere. Det er Paris på sydamerikansk.
Byen, der på én gang er Argentinas finansielle og kulturelle center, rummer ca. 1/3 del af Argentinas befolkning. Den er opdelt i forskellige kvarterer, som den besøgende må opleve. Med udgangspunkt i nøgleord, som tango, Evita Perón, Boca Juniors og Maradona og kvinderne fra Plaza de Mayo kan oplevelserne tage sin begyndelse.
Buenos Aires, tangoens by
Har man sagt tango, må man også sige La Boca, farvernes bydel. Dette var oprindeligt indskibningshavn for italienske indvandrere, der byggede byen af skibsdele. Gaden El Caminito stråler i alle regnbuens farver indhyllet i tangokongen Carlos Gardels sange. I weekenden fyldes gaderne af boder, kunstnere og tangosangere, der med nostalgiske tilbageblikke spinder lydsiden af dette kvarter, hvis huse er blikskure, malet med rester af skibsmaling.
På den videre søgen efter tango, på vej mod bydelen San Telmo, passerer man et andet “dansecenter” Bombonera, der er hjemsted for Boca Juniors, Argentinas berømte fodboldhold og Maradonas hjemklub. Opkaldt efter sømændenes helgen, er San Telmo det ældste kvarter i byen. Huse, der daterer sig tilbage til kolonitiden, danner i dag rammen om hjem for kunstnere, der har bragt ejendommene tilbage til deres oprindelige elegance. Der er to ting, som trækker i dette kvarter; de små listige tangodansehaller og antikmarkedet, der finder sted hver søndag på Plaza Dorrego. Sidstnævnte er nok bedre kendt som San Telmo Markedet. Den pittoreske plads bliver iklædt boder med gamle hatte, farvede glas og lommeure, der har rødder tilbage til de europæere, der engang indvandrede til denne nye verden. Dette krydres med personager, der bruger gaden som forum til en stille tango. Gardel kloner og kvinder i kjoler fra 30´erne spæder atmosfæren op med tangoens vemodige kærlighedssange.
Evitas Buenos Aires
Ideen om Evitas Buenos Aires er i virkeligheden noget sludder, da den “tvivlsomme” kvinde steg så højt, for kun at sole sig i magtens tinder så kort, at hun næppe havde meget indflydelse på byen. Der er dog steder, der knytter sig til hende.
Udgangspunktet kan passende være Plaza del Congreso. Herfra tager km 0 på alle argentinske veje sit udgangspunkt. Her holder regeringen til i et monumentalt palads i græsk-romersk stil på en smuk plads.
Under gaden, Av. de Mayo, løber verdens ældste metro, og langs gadens træbeklædte fortove finder man nogle af de kendte gamle caféer, der gennem generationer har bragt mennesker sammen om jazz og tango.
Av. de Mayo fører naturligvis til Plaza de Mayo. Pladsen er omgivet af nationalbanken, den ikke særlig imponerende katedral, Cabido, det gamle rådhus overfor det nye rådhus og ikke mindst Casa Rosada, der kroner den fjerneste ende af pladsen. Det var herfra, Evita og Juan Perón holdt masserne tryllebundet foran Mayo Pyramiden, der symboliserer uafhængigheden fra Spanien. Fra en senere tidsalder er det mødrene på Plaza de Mayo, som Sting bl. a. har besunget i “They dance alone”, der fylder pladsen. De var mødre og koner til forsvundne argentinere fra den seneste epoke med juntastyre.
I det nordlige Buenos Aires finder man La Ricoleta, hjertet af den aristokratiske bydel med dens berømte kirkegård, som ikke mindst efter Evita musicalen, er blevet et tilløbsstykke. Her finder man hendes sidste hvilested. Det er også i Ricoleta, man finder byens bedste og dyreste restauranter under træerne på de solbeskinnede terrasser. På plænen i retningen mod Retiro bliver der hver weekend afholdt et hippie-marked. Fortsætter man mod nord bliver byen grøn med store parker i Palermo distriktet, der også rummer ambassader og psykiatere i stor stil, deraf tilnavnet “Villa Freud”.
Det travle Buenos Aires
Det er på Calle Florida & Lavalle, man shopper. For enden af Florida ligger Plaza San Martin, der i al sin pragt rummer en række palæer og nogle af byens bedste hoteller. Pladsen fortsætter mod det område, som argentinerne kalder Retiro, hvorfra tog og busser afgår til alle hjørner af landet. På pladsen finder man et af Buenos Aires kendte monumenter, Torre de los Ingleses, der under Falklandskrigen var et meget upopulært mindesmærke. I dag står det og spejder ned over en mindelund for faldne argentinere i en af verdens mest absurde krige, kampen om Malavina eller Falkland, alt efter hvilke briller man har på.
Av. 9 de Julio er så ubetinget verdens bredeste avenue. En hel blok blev ryddet for at give plads til denne Avenida, der gennemskærer byen. Et sydende hav af biler i 10 spor i 2 retninger. Centrum for det moderne Buenos Aires er obelisken, der blev rejst til minde om 100 året for byens grundlæggelse i krydset med Av. Corrientes. Det er op til denne gade, man finder de fleste mellemklasse hoteller i byen.
