Brisbane er hovedstaden i Queensland og har ca. 1,5 millioner indbyggere. Byen har udviklet sig meget gennem de senere år, og er nu en moderne storby med mange attraktioner, som virkelig er et besøg værd. F.eks.: Art Gallery, Treasury Building, Parliament House eller Botanisk Have.
Brisbane er nem at finde rundt i. For udendørs entusiaster tilbyder Brisbane fantastiske muligheder for cykling, vandreture og kajakroning. Du kan også tage en svømmetur i South Bank's Streets Beach, en kunstig lagune ved floden.
I centrum af byen ligger området "South Bank", som er meget populær blandt de lokale. Her findes caféer, markeder, attraktioner og sågar en strandpark med mulighed for en forfriskende dukkert i en af de vidunderlige laguner med hvid sandstrand og tropiske palmer.
Ca. 8 km vest for Brisbane ligger Mount Coot-Tha Park i forbindelse med byens botaniske have. Herfra kan man se helt til bjergene ved Gold Coast, og der er en særdeles storslået udsigt over Morton og Stradbroke Island.
Brisbane er også et glimrende udgangspunkt til badestederne Surfers Paradise og Broadbeach.