Langt oppe i højlandet, nordvest for Rio i delstaten Minas Gerais, ligger en af Brasiliens smukkeste byer, Ouro Preto.
Ouro Preto har ligget fuldstændig uforandret hen i mere end 200 år. Går man gennem byen med de stejle brostensbelagte veje og de altid nymalede huse, føler man sig faktisk hensat til det 18. århundrede. Men sådan har byen ikke altid set ud.
Før rigmænd i 1740'erne forvandlede Ouro Preto til det arkitektoniske skatkammer, som den er i dag, var byen i et halvt århundrede Brasiliens klondyke i værste wild-west stil. En rå og voldelig by, hvor titusinder af guldgravere levede under kummerlige vilkår - fordi de havde så travlt med at grave efter guld, at de ikke orkede at dyrke jorden. Nogle af de mange lykkejægere må imidlertid have haft held med at skaffe sig hurtig rigdom. I hvert fald udviklede byen sig i slutningen af 1700-tallet til det, den er i dag: En overordentlig smuk by med en så stor rigdom af arkitektur og kulturelle værdier, at det ikke findes andetsteds i Brasilien. For eksempel kan byen prale af ikke mindre end 11 barokkirker.
De mange guldminer i området er forlængst tømt. Men det er stadig muligt at finde en række ædelstene i området, og intet andet sted i Brasilien fås halvædelstene såsom ametyster og opaler så billigt som her.
Selve Ouro Preto er ikke større, end at den kan ses til fods. Ønsker man at se en af de mange nedlagte miner eller søsterbyen Mariana, der er knap så turistpræget, findes der masse af lokale operatører, der tilbyder ture.
Ouro Preto har ligget fuldstændig uforandret hen i mere end 200 år. Går man gennem byen med de stejle brostensbelagte veje og de altid nymalede huse, føler man sig faktisk hensat til det 18. århundrede. Men sådan har byen ikke altid set ud.
Før rigmænd i 1740'erne forvandlede Ouro Preto til det arkitektoniske skatkammer, som den er i dag, var byen i et halvt århundrede Brasiliens klondyke i værste wild-west stil. En rå og voldelig by, hvor titusinder af guldgravere levede under kummerlige vilkår - fordi de havde så travlt med at grave efter guld, at de ikke orkede at dyrke jorden. Nogle af de mange lykkejægere må imidlertid have haft held med at skaffe sig hurtig rigdom. I hvert fald udviklede byen sig i slutningen af 1700-tallet til det, den er i dag: En overordentlig smuk by med en så stor rigdom af arkitektur og kulturelle værdier, at det ikke findes andetsteds i Brasilien. For eksempel kan byen prale af ikke mindre end 11 barokkirker.
De mange guldminer i området er forlængst tømt. Men det er stadig muligt at finde en række ædelstene i området, og intet andet sted i Brasilien fås halvædelstene såsom ametyster og opaler så billigt som her.
Selve Ouro Preto er ikke større, end at den kan ses til fods. Ønsker man at se en af de mange nedlagte miner eller søsterbyen Mariana, der er knap så turistpræget, findes der masse af lokale operatører, der tilbyder ture.
