Hannibal Travel
Åben favoritsider

Pantanal

Tag på eventyr i Pantanals storslåede natur, hvor vand og land smelter sammen, og hver udflugt byder på nye overraskelser. Her oplever I en af Brasiliens mest fascinerende og uspolerede sider.
PD5C9698

Rejseforslag i Pantanal

Smuk udsigt over vandfladene, Foz, Brasilien 15 dage / 14 nætter
Brasiliens Højdepunkter
Pris fra 17.865 kr
Brasiliens Højdepunkter

Rejser til Pantanal

I Pantanals vådområder er dyrelivet både rigt og mangfoldigt. Mellem vandplanterne stikker ikke bare ét, men adskillige par caimanøjne op over vandoverfladen. I modsætning til Amazonas, hvor man ofte skal lede længe efter de sky alligatordyr, findes caimanerne her i imponerende antal og størrelser.

Men det er ikke kun caimanerne, der gør Pantanal til noget særligt. Her lever også capybaraen, på dansk kaldet flodsvinet, som med sin imponerende størrelse er verdens største nulevende gnaver. Og store dyr er der mange af! Pantanal er blandt andet hjemsted for den sydamerikanske tapir, jabirustorken og den farvestrålende hyacintara, som er verdens største flyvende papegøjeart. Hertil kommer kæmpeoddere, kæmpebæltedyr og et væld af andre fascinerende dyrearter.

Med lidt held kan I også opleve nogle af områdets mere sky beboere, herunder ozelotten, den majestætiske jaguar, den imponerende anakonda og forskellige abearter. Pantanal er med andre ord et sandt paradis for naturelskere, hvor nye dyreoplevelser venter rundt om hvert hjørne.


Byg din egen rejse

1 ▹ Fortæl os om dine rejsedrømme

Vi lytter til dig og supplerer med personlig rejserådgivning baseret på vores erfaring. 

2 ▹ Få en skræddersyet rejseplan

Vi sammensætter et forslag tilpasset dine ønsker, dit tempo og dit budget – i tæt dialog med dig. 

3 ▹ Fra planlægning til virkelighed

Når du godkender rejsen, sørger vi for booking af fly, hoteller og oplevelser – helt som aftalt. 

4 ▹ Vi er med dig hele vejen

Vi står klar før, under og efter rejsen, så du har tryghed og support i ryggen.

 

Udflugter i Pantanal

I:\AXUMIMAGES\Hjemmeside opdaterings billeder\ganapathy-kumar-Y3quvtI_LJE-unsplash - mindre
Oplev Papegøjer i Buraco Das Araras
IMG_4228_DCE
Safari i Pantanal

Billeder fra Pantanal

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

PD5C9485 2

Hvorfor rejse til Pantanal?

Pantanal er et af Sydamerikas mest imponerende naturområder og et sandt paradis for dyre- og naturelskere. Hvor Amazonas er kendt for sin tætte regnskov, byder Pantanal på åbne savanner, vidtstrakte vådområder og et rigt dyreliv, som ofte er lettere at få øje på. Her kan I opleve alt fra flokke af flodsvin og caimaner langs flodbredderne til farverige papegøjer, kæmpeoddere og måske endda den majestætiske jaguar.

Pantanal strækker sig over et område, der er omkring fire gange så stort som Danmark, og breder sig på tværs af Brasilien, Bolivia og Paraguay. Det meste ligger i Brasilien, hvor det enorme vådområde tiltrækker naturelskere, ornitologer og zoologer fra hele verden. Med hundredevis af fuglearter og et fascinerende liv både over og under vandoverfladen er Pantanal et af kontinentets bedste steder at komme tæt på Sydamerikas vilde natur.


gangbro

Hvad er Pantanal?

Pantanal er verdens største tropiske vådområde, og navnet betyder ganske enkelt "sump" på portugisisk. Men området er meget mere end det. Her mødes floder, søer, græsarealer, savanne og skov i et landskab, der hele tiden forandrer sig med årstiderne.

Pantanal ligger i et stort lavlandsområde, hvor regnvand fra de omkringliggende højlandsområder samles. Fordi terrænet kun skråner ganske lidt, har vandet svært ved at løbe væk, og store dele af landskabet bliver derfor oversvømmet i regntiden.

Fra omkring oktober til marts falder størstedelen af regnen, og vandet breder sig gradvist over de store sletter. I de efterfølgende måneder trækker vandet sig langsomt tilbage og efterlader søer og vandhuller, hvor dyrene samles.

Det giver to vidt forskellige naturoplevelser. I den våde periode forvandles Pantanal til et frodigt vandlandskab, mens den tørre periode åbner for flere muligheder for at udforske området til lands og opleve dyrene omkring de tilbageværende vandhuller.


bonito

Oplev Pantanals mange landskaber

Noget af det særlige ved Pantanal er den enorme variation i landskabet. Området består af en mosaik af forskellige naturtyper, fra permanent oversvømmede vådområder og åbne græssletter til små skovklædte øer, der hæver sig over vandet. Hver naturtype har sit eget dyreliv, og der venter derfor nye oplevelser, når I bevæger jer gennem landskabet.

Pantanal kan udforskes på mange forskellige måder. På en bådtur lands floder og søer kan I spejde efter caimaner, flodsvin, fugle og kæmpeoddere, mens vandreture gennem skovområderne giver mulighed for at opleve en helt anden side af naturen.

I kan også opleve området fra hesteryg og følge i fodsporene på de lokale pantaneiros, Pantanals traditionelle kvæghyrder, som I generationer har bevæget sig gennem det vidtstrakte landskab. Andre udflugter foregår i specialindrettede køretøjer, der kan komme frem ad områdets mere ufremkommelige veje, med stop undervejs for at holde udkig efter dyrelivet.

Uanset om I udforsker Pantanal til lands eller til vands, er det netop kombinationen af varierede landskaber, spændende aktiviteter og det enestående dyreliv, der gør området til en helt særlig naturoplevelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370