Introduktion
Glæd jer til at opleve den farverige storby Cape Town med en 3-dages Hop-On-Hop-Off-billet, som giver jer fri adgang til byens mange seværdigheder – lige fra den ikoniske Table Mountain svævebane til Sydafrikas ældste vingård, Groot Constantia.
Efter nogle oplevelsesrige dage går turen videre til det historiske Soweto, hvor I skal bo på det stemningsfulde Lebo’s Soweto Backpackers. Her får I ikke blot en overnatning, men også et indblik i hverdagslivet, kulturen og fællesskabet i et af Sydafrikas mest betydningsfulde byområder. Lebo samarbejder med en række lokale aktører og bidrager aktivt til at fremme sociale og kulturelle initiativer. Jeres ophold støtter dermed direkte den positive udvikling i lokalsamfundet.
Efter de mange historiefortællinger og tuk-tuk-ture går turen mod Tremisana Game Lodge, som bliver jeres base for at udforske den storslåede Kruger Nationalpark. Her kan I se frem til uforglemmelige møder med The Big Five, stemningsfulde sunset drives, guidede bush walks og ikke mindst BBQ-aftener under den afrikanske stjernehimmel.