Tag til det urørte Patagonien på denne uforglemmelige sejltur, der fører jer til naturens egne mesterværker! Fra det øjeblik I træder ombord på Scorpios’ cruise, vil I blive guidet ad naturskønne kanaler, hvor hver dag byder på nye, fortryllende vidundere. Udforsk de stille kanaler og fjorde i små både, hvor I kommer helt tæt på majestætiske gletsjere. Kom tæt på vilde elefantsæler og se dem i deres naturlige habitat. Vandr på iskolde stier, hvor naturens rå skønhed åber sig for øjnene af jer.

Med afsæt i den chilienske by, Puerto Natales, sejler I rolige kanaler, dramatiske bjergkæder og iskolde gletsjere i møde. I vil opleve Guardramiro-fjorden, hvor elefantsælerne holder til. I vil opleve imponerende gletsjere som Guillard- og Amalia-gletsjeren, både på afsted, hvilket skaber et fortræffeligt panoramasyn, og på tæt hold i små både eller på gåben. I kommer også til at opleve, hvordan Sarmiento-bjergkæden tårner op over havoverfladen og skaber vilde kontraster i landskabet, før I igen går på land i Puerto Natales.

 

Dag 1:
Indtjekning på skibet foregår om formiddagen, hvorefter I lidt over middagstid kaster anker og starter jeres patagoniske eventyr til søs. I navigerer gennem Almirante Montt-bugtens smukke vande, hvorefter I ankommer til Caleta Juarez i den maleriske Guardramiro-fjord. Her går I i land i små både for at komme nærmere spændende kolonier af elefant-sæler, der bekvemt putter sig ind til hinanden i små dynger. Tilbage på skibet sætter I kurs mod nord og krydser fortryllende Kirke Narrows, Morla Vicuna, Union, Collingwood og Sarmiento kanalerne. Alt sammen betagende syn I roligt kan nyde fra båden.

Dag 2:
I morgentimerne sejler I nordpå ad den maleriske Pitt Channel med Chatham Island glimtende på jeres bagbords side. I fortsætter jeres rejse ind i den storslåede Guillard-fjord, hvor I nærmer jer den Guillard-gletsjeren, der strækker sig langt op ad dalen mellem de tårnhøje bjergformationer. Her går I i land for en uforglemmelig vandretur i det iskolde, majestætiske landskab. Trods kulden er der på nogen tider af året ganske grønt, og vandfald risler ned af bjergsiderne og skaber nogle utrolige, sanselige scenerier. Efterfølgende kommer I til at udforske området yderligere, når I tager på bådtur langs de kanalerne, der smidigt snor sig gennem gletsjerlandskabet. Også ved jeres næste stop, Sarratea-bugt, kan I være heldige at komme naturen nærmere på en stemningsfuld bådtur. Afslutningsvis sætter I kurs sydpå ad Pitt Channel.

Dag 3:
Allerede fra de første, spæde øjeblikke af jeres dag vil I kunne opleve nogle af områdets vildeste syn. Fra morgenstunden ankommer I nemlig til den majestætiske Amalia-gletsjer og mens I nærmer jer kan i nyde den fortryllende panoramaudsigt direkte fra skibet. Kort herefter går I i land på en nærliggende strand, hvor en naturskøn vandretur gennem sand, frodig vegetation og robuste klipper fører jer til et udsigtspunkt med en storslået udsigt over gletsjeren. Tag her et øjeblik til at suge naturens fascinerende og storslåede skønhed ind.
Tilbage på båden går turen mod den mystiske El Brujo-gletsjer. Ved ankomst, og hvis forholdene tillader det, får I mulighed for at opleve gletsjeren fra en tilstødende klippe. I fortsætter til den betagende Calvo-fjord, hvor I kortvarigt skifter skib til Capitán Constantino. Dette skib kan føre jer sikkert gennem det isfyldte vand, så husk at nyde at fjordens stilhed afbrydes af lyden af knitrende is mod skibets bund. Her i fjorden udforsker I blandt andet Fernando og Alipio-gletsjerne, før I drager videre mod Bjergenes Fjord.

Dag 4:
I enestående Bjergenes Fjord skal I besøge intet mindre end fire beundringsværdige gletsjere, der på dramatisk vis strækker sig fra de enorme bjergtoppe i Sarmiento-bjergkæden hele vejen ned til havets overfalde. Første stop er I ved Alsina-gletsjeren. Her går I ombord på specialbyggede både for at indånde den fortryllende skønhed af denne strålende gletsjer, der er omkranset af majestætiske bjerge. Retur på skibet sætter I sejl mod Bernal-gletsjeren. Her går I i land og begynder en spændende vandretur, der starter i en frodig skov, krydser en krystalklar lagune og fører jer hele vejen fra gletsjerens side til gletsjerens imponerende front, hvor I får chancen for at røre ved gletsjernes iskolde overflade.
Tilbage på skibet fortsætter sejladsen gennem fjorden, hvor I kan beundre Herman- og Zamudio-gletsjerne fra dækket, hvorefter I krydser gennem The White Narrow. Dagen afsluttes med en storslået afskedsfest, middag med kaptajnen og dans, mens I navigerer gennem Almirante Montt-bugten.

Dag 5:
I nattetimerne ankommer I endnu engang til Puerto Natales, og i morgentimerne er det tid til at vinke farvel til skibet og takke af for nogle uforglemmelige dage i Patagoniens imponerende øhav.