El Salvadors hovedstad San Salvador ligger ved foden af landets største vulkan, der bærer det samme navn som byen – en smuk baggrund. Det er måske ikke verdens smukkeste by, når forureningen hænger over den eller man ser på de fattige slumkvarterer i udkanten. Ingen tvivl om man skal tage sund fornuft med sig i forhold til kriminaliteten og utrygge kvarterer af byen. Men kontrasterne er store, for er man de rigtige steder er San Salvador en moderne, populær og interessant by på mange måder. Faktisk kan det til tider føles, som om man går rundt i en amerikansk provinsby, med den brede boulevard flankeret af kædebutikker, fast food restauranter og med store firehjulstrækkere over det hele. Byen er populær for dens kunst, natteliv og gode markeder. Dertil skal nævnes de interessante dagsture, man kan lave med udgangspunkt i San Salvador.
Byens centrale landkending er Catedral Metropolitana, hvor ærkebiskoppen Oscar Romero er begravet. Mordet på ham under en messe tilbage i 1980 blev startskuddet på revoulutionen der hærgede landet gennem de næste 10 år. Tæt herved finder man Teatro National der dateres tilbage til 1917. Et overdådigt teater, som er dekoreret i fløjl og har et loftmaleri på 250 m2, der stammer fra Østrig.
Byen har nogle virkelig gode markeder. Mercado Nacional de Artesanías hvor man finder flot kunsthåndværk, vævede tekstiler, keramik og meget andet. For at få en rigtig lokal oplevelse er der Mercado Central, som er et typisk latinamerikansk marked med alskens grøntsager, kyllinger og masser af folklore.
På Museo Nacional David J Guzmàn finder man de fleste betydningsfyldte arkæologiske fund og Jardin Botànico la Laguna er en attraktiv have der er anlagt over hvad der en gang var en sump på bunden af et vulkansk krater. Her finder man ikke mindre en 3500 forskellige planter og træer fra hele verden.