I centrum af byen finder man smalle og snoede gader, som næsten gør det umuligt for trafikken at komme rundt. Bevæger man sig ud i forstæderne ændre bybilledet sig, og gaderne er mere rummelige og systematiske.
Men på trods af smukke omgivelser, så er byens vigtigste karakteristika dens religiøse betydning for hinduismen. For dem er byen er nemlig den helligste af alle. Ifølge hinduismen betyder et bad i Ganges floden at alle ens synder bliver tilgivet. Hengivne hinduer håber på at besøge stedet mindst en gang i deres liv, og det største mål er at dø i byen. Nogle ghats langs floder bliver brugt til ligbrænding; hvis man dør i byen siges det at man undslipper genfødsels cyklussen, og det er derfor den fornemste forberedelse til den videre sjælevandring.Derfor modtager stedet også mere end en million pilgrimme hvert år.
Byen er også anerkendt som hellig blandt andre religioner – Buddha gav sin første prædiken der, og en af jainismens hellige figurer siges at være født der.
Varanasi er det, som mange forbinder med Indien. Et væld af farver, dufte og smagsindtryk venter de besøgende om hvert et hjørne. Glem ikke 'the City of Light' på din rejse til Indien.