Aldeia Manga ligger på øen Santo Antão, beliggende midt i Paúl-dalen, omgivet af papaya-, guava- og mangotræer. Hotellets feriehuse er opført af materialer som sten, træ, strå og adobe-ler. De enkle rammer understøtter en rolig og jordnær atmosfære.
Med sin beliggenhed i højlandet og store have tilbyder området flere solrige og skyggefulde steder, hvor du kan slappe af. Her kan du tage en dukkert i resortets 15 meter lange svømmedam. Vandet i dammen holdes friskt og rent ved hjælp af biologisk rensning med et svampefilter og UV-C lys, hvilket også gør det muligt at genanvende vandet til havevanding bagefter.

For dem, der ønsker lidt mere aktivitet, er stedet også et ideelt udgangspunkt for vandreture i Paúl-dalen. Lodgen ligger strategisk på stierne mellem lokale landsbyer, hvilket giver gode muligheder for at møde lokalbefolkning og opleve den kapverdiske kultur på tætteste hold.
Stedet er en sand perle i et smukt landskab og et pragtfuld udgangspunkt for vandring på øens østlige stier.