Hannibal Travel
Åben favoritsider

Jesper Hannibal

Jesper

Jesper Hannibal

Der er næppe mange i Danmark, som ved mere om Latinamerika end Jesper. Hans viden er enorm – og det er ikke kun hoteller og seværdigheder, han beretter engageret om men også de forskellige landes historie, politik og kultur. Hvis man køber en rejse af Jesper, får man derfor ikke bare en flybillet stukket i hånden. Næh; man får hele pakken af fænomenal kundeservice.

Faktisk lå det slet ikke i kortene for Jesper, at kærligheden skulle falde på Latinamerika. Karrieren startede med ture i Europa med interrail. Dernæst var han at finde på den Trans-Sibiriske Jernbane på vej over Sovjetunionens stepper til Japan. Han har rejst på tommelfingeren i Sydkorea og med rygsækken gennem Thailand, Malaysia, Singapore og Indonesien. Det sydlige Afrika, fra Cape Town til Victoria Falls har han også udforsket – og naturligvis savannen i Kenya. I 1989 gik det første gang mod Sydamerika – and the rest is history, som man siger.

Jesper siger selv, at han holder allermest af Argentina. Af tangoen i Buenos Aires gader, af vinen og naturen omkring Salta. Vi ved nu ikke; når han fortæller om, hvordan han gik Inkatrek med sine børn, om kaskaderne af vand ved Iguazú, om de farverige gader i Cartagena eller om Havanas smukke gadebillede, så lyder det nu til, at det var hele regionen, han tabte sit hjerte til.

Kontakt

Navn: Jesper Hannibal

Email: jh@hannibal.dk

Nyhedsbrev

Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370