Kulturelle seværdigheder på Den Arabiske Halvø
I Omans hovedstad, Muscat, har byens store Moske et smukt håndvævet tæppe, der engang var det største i verden. Den rekord tog Abu Dhabis store moske, og dette er meget sigende. I en region, hvor der over en årrække er blevet lagt meget vægt på at have den første, største osv., skiller Oman sig ud. Landet har nemlig ikke satset på at bygge større end sine naboer men har lagt en ære i sin arv og kultur som handelsmænd samtidig med, at de har satset på høj uddannelse i fremtiden.
De besøgende får derfor mulighed for at møde den arabiske verden uden om olierigdommens til tider forvrængende linse. I Oman er de charmerende byer, hvor der ikke er bygget højt, bevarede. Samtidig er beduinernes traditionelle værdier stadig en central del af befolkningens selvforståelse. Når man rejser til Oman, møder man derfor det moderne Mellemøsten blandet med en fascinerende traditionel sjæl.
Oman byder på en uforglemmelig rejse med smukke bygninger, et gæstfrit folkefærd, fortryllende bjerglandskaber, store ørkenområder, skønne badestrande og meget mere - kort sagt et arabisk eventyr.