Få en ekstraordinær bush oplevelse på Bamurru Plains, som ligger lige ved grænsen til den verdensberømte Kakadu National Park i Australiens Northern Territory. Vådområdet, hvor campen ligger, er det australske svar på Okavangodeltaet og er hjem for et rigt fugle- og dyreliv. Her er krokodiller, wallabyer, bøfler og storke side om side med blomstrende åkander og livgivende vandhuller.

Lejren er bygget efter de ypperste principper, som tager hensyn til den omgivne natur - uden at der på nogen måder er gået på kompromis med komforten og lusksuoplevelsen. F.eks. er vandet i din bruser opvarmet af solceller og det gennemgående bygningsmateriale er træ.

Her er kun 9 værelser - som faktisk ikke er værelser men derimod luksussafaritelte, som er bygget på pæle for at give en endnu bedre udsigt over vådområderne og luftgennemstrømning i teltene. Hele vejen rundt kan teltdugen lynes til side, så kun myggenettet adskiller den besøgende fra omgivelserne. Man skal høre, føle og lugte naturen på Bamurru! Her er ikke noget tv og ingen telefon - til gengæld er teltene udstyret med kikkerter og div. bøger om planter og dyr.

Dagene bruges på oplevelser i naturen - og på at nyde den eksklusive camp. På mange måder føles det, som at være på safari i Afrika med gamedrives og god mad ind imellem. Alt er inkluderet i opholdet.

Bamurru er kun åben i tørtiden - mellem april og oktober - og ligger ca. 100 km vest for Darwin. Man må kun køre til "gaten" af ejendommen, hvorefter man blver hentet af en af campen guider. Det er også muligt at flyve herud.