Som et fatamorgana midt i det omgivende hvide landskab dukker øen, Isla de Pescadores, op midt i søen. Øerne i saltsøen repræsenterer et særligt økosystem, der blandt andet består af 12 meter høje kaktusser. Man fornemmer først områdets storslåethed, når man hvor end man vender øjet, kun ser det ubrudte flade hvide landskab og den blå himmel, der forener sig til en fælles flade, hvor øerne synes at svæve i luften.
Området er en naturlig ressource med dens forekomster af salt, der her bliver udvundet til eksport. Det er muligt at besøge saltminerne, hvor overfladesalten bliver skrabet sammen og tørret, inden det fyldes i sække for at blive kørt bort. Andre steder skæres hele saltblokke ud af jorden