Der er da også flere gode grunde til at besøge denne livlige lille by. For eksempel fiskemarkedet, som byder på lækker frisklavet fisk og skaldyrsretter med udsigt til de lokale fiskere på havet. Byens lokale strand bruges flittigt og er flot, uden at være den bedste i Cambodia. Solnedgangen over vandet er dog fantastisk. Deril er der gode vandrestier i Kep nationalpark, som byder på et væld af smukke sommerfugle.
Som så meget andet er det også smag og behag, om man falder for Kep. Byen har ikke et decideret centrum eller en lang sandstrand. Til gengæld er der noget charmerende over det rolige tempo, det fine fiskemarked og de fine villaer, og derfor tiltrækkes rejsende år efter år.