Introduktion
Rejs to uger til det fantastiske Guadeloupe og oplev de forskelligartede øer. På denne tur skal I rundt til flere af de små øer i øgruppen - det skal nemlig til, hvis man vil rigtigt ind bag Guadeloupes natur, kultur og historie.Den første uge bor I på Grande-Terre tæt ved Det Caribiske Hav. Her har I naturligvis tid til at slappe af under en svajende palme, nyde sandet mellem tæerne og bade i det rolige hav, men I skal også på opdagelse på Grande Terre, udforske øen Marie Galante og på besøg på øen Les Saintes. Derefter får I udleveret en lejebil, og med den kører I til Basse-Terre, hvor I overnatter den næste uge. Her skal I selvfølgelig også nyde den caribiske stemning og det gode vejr, og så skal I på udflugt til det nordlige Basse-Terre og til det sydlige Basse-Terre.