Denne Mexicos største ø, som er 53 km lang og 14 km bred, blev gjort legendarisk af Jaques Cousteau, som fra 1961 udforskede og filmede koralrevet i området. Siden har dykkerentusiaster fra hele kloden valfartet til dette andet største koralrev i verden, Arrecife Palancar, der gemmer på 5 kilometer af de smukkeste koraller og fisk i alle regnbuens farver. Før alt dette var det blot en lille fiskerø en halv times sejlads fra Playa del Carmen. Men mange år før da var Isla Cozumel et vigtigt sted for Mayaerne, der kom hertil for at tilbede deres frugtbarhedsgudinde Ixchel. I 1519 kom den spanske anfører Cortés til øen på vej mod erobringen af fastlandet. Siden blev det et tilflugtssted for pirater og senere igen udskibningssted for tyggegummi. Selvom Cozumel er et mekka for dykkere, er strandene ikke helt i samme kategori som fastlandets. De bedste er Playa San Francisca 14 km fra byen og Playa Palancar et par km yderligere mod syd. I perioden maj-september kommer de store havskildpadder op på land for at lægge æg.
Byg din egen rejse
- Fortæl os om dine rejsedrømme
- Du får personlig rådgivning fra en af vores rejsekonsulenter
- Vi sammensætter din rejse i samarbejde med dig
Vores rejsekonsulenter har selv rejst i de områder, vi sammensætter rejser til og er eksperter på hver sine destinationer. Din rejse bliver derfor skræddersyet af din personlige rejsekonsulent, så den passer præcis til dine ønsker og dit budget.
Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?
Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.