Mens Cuzco for inkaerne var verdens navle, var Titicaca menneskehedens moderliv. Den er verdens højest beliggende sejlbare sø med et areal på 8300 km2 oppe i 3800 meters højde. For få år siden sejlede større togfærger ud som vigtige varetransporter mellem kysten og La Paz i Bolivia. Rester af den gamle færgehavn kan ses i Puno. Nu ser man dog kun mindre turist- og fiskerbåde på Titicaca. Mange kulturer har haft deres udspring omkring denne mægtige sø. For eksempel opstod Tiawanaku-kulturen her for mere end 2000 år siden og deres indflydelse strakte sig langt ind i både Peru og det nordlige Chile. Man kan stadig se deres monumenter langs søens bredder. Da spanierne meldte deres ankomst herskede inkaerne, og de betragtede sig selv som sønner af solen, født af søens vande.
Titicacasøens øer
De bedst kendte af de 41 øer i Titicacasøen kaldes Solen og Månen. Legenden siger, at det var her solen og månen søgte tilflugt under den store "syndflod". Det var også på disse øer, at inkariget opstod med fødslen af Manco Kapac og Mama Ocello. På øerne Taquile og Amatani, to klippeøer i den nordlige ende af søen, byder man gerne turister velkommen til et kig ind i deres specielle liv. Øerne er smukke med terrasserede marker og stenhuse.I den lavvandede del af søen vokser det uundværlige siv, der i store mængder har dannet grundlag for flydende Uros øer samt de typiske både på Titicaca. Denne form for bådebyggeri var en af inspirationskilderne for Thor Heyerdahls ekspeditioner med Ra I og Ra II. Han fandt sine dygtige håndværkere på øen Suriki i den sydlige ende af søen. De flydende øer ser man bedst med udgangspunkt i Puno.