Der blæser nye vinde i Brasilien – og vi har fulgt dem hele vejen

Jesper har fulgt den nordøstbrasilianske kyst, og i denne artikel tager han dig med op ad ruten – dér, hvor bølgerne bruser, solen bager, og dagene formes af tidevand og tilfældige møder. Undervejs venter laguner midt i ørkenen, kitesurfere i horisonten og landsbyer, hvor tiden går i et andet tempo. Det er Brasilien, når det er allermest levende – og allermest ægte.

Jeg har rejst i Brasilien i over 35 år, og alligevel bliver jeg stadig overrasket. Måske især når jeg bevæger mig mod nordøst – ud til vinden, strandene og de små landsbyer, hvor tiden går lidt langsommere, og gæstfriheden føles helt særlig.Det er her, jeg for alvor mærker, hvad rejselyst også kan være: ikke bare store seværdigheder og kendte klassikere, men steder, der rører noget dybt og bliver hængende i kroppen længe efter, man er hjemme igen.

De seneste år har vi i Hannibal Travel fulgt en tydelig bevægelse. Flere og flere søger det autentiske, det aktive og det lidt glemte Brasilien. Og det er præcis, hvad man finder langs kysten fra Maranhão til Ceará. Vi har selv rejst ruten. Vi har badet i lagunerne, talt med fiskerne, spist ceviche med tæerne i sandet og mærket vinden i ansigtet - og vi er vilde med det vi fandt.

Lençóis Maranhenses og Parnaíba-deltaet – Naturens egen magi

Vi begyndte i Lençóis Maranhenses, et af de smukkeste og mest surrealistiske steder, jeg nogensinde har været. Forestil dig endeløse hvide klitter og, mellem dem, laguner med klart, regnfyldt vand i alle nuancer af blå og grøn. Her går man barfodet over sandet i måneskin og bader i naturlige bassiner, der kun findes et par måneder om året. Det er fuldstændig magisk – og stadig relativt ukendt. Turen dertil går ofte gennem São Luís, en by med kolonitidens patina og en særlig puls. I den gamle bydel snor smalle gader sig mellem farverige facader, og om aftenen flyder luften med rytmerne af brasiliansk reggae – blød, varm og uimodståeligt dansabel. Her begynder rejsen med musik i kroppen før man kaster sig ud i det vilde landskab mod øst. Længere mod øst venter Parnaíba-deltaet, et enormt område med mangrover, floder og vild natur. Vi sejlede gennem smalle vandveje i kano, så hejrer og havørne, og besøgte små lokalsamfund, hvor man lever med og af vandet.
Det er et sted til slow travel – til dem, der kan finde glæde i at kigge ud over vandet i stilhed og lade dagen forme sig.

Jericoacoara– vind, bølger og noget, der bliver siddende

Da vi nærmede os Jericoacoara, mærkede jeg det med det samme: noget i luften ændrede sig. Det var ikke bare vinden, som tog til, men en stemning – en følelse af frihed, af at være på vej mod noget særligt.
Vi ankom ad sandede veje, og byen åbnede sig som en slags stille karneval. Ikke højlydt, ikke hektisk, men levende på en rolig måde. Gaderne var dækket af sand, og det slog mig hurtigt, at ingen her havde travlt. Der var ingen biler, ingen asfalterede veje, ingen stress. Bare folk, der gik med bare tæer og skuldrene nede. På stranden svævede kitesurfere hen over bølgerne med en lethed, jeg kunne stå længe og se på. Bag dem lå de høje klitter, hvor folk samledes hver aften, stille, for at se solen forsvinde bag horisonten. Der var noget næsten rituelt over det. Vi satte os også op på toppen en aften, og selvom der var mange mennesker, var der ingen, der talte højt. Det føltes som et fælles øjeblik, vi bare fik lov at være i.
I Jericoacoara fandt vi liv og energi: kitesurfere på vandet, folk på strandbuggyer i klitterne, restauranter og musik under stjernerne.

Ceará – strandliv med personlighed

Da vi bevægede os videre langs Ceará-kysten, åbnede der sig en perlerække af steder, som hver især har deres egen karakter og energi – og som vi glæder os til at sende vores gæster til.
I Camocim mærkede vi den rå natur helt tæt på. Her møder man vilde sanddyner, spejlblanke ferskvandssøer og små fiskerestauranter, hvor dagens fangst serveres direkte ved vandkanten. Stemningen er rustik og ærlig – og det er en del af charmen.
I Icaraizinho de Amontada mødte vi et afslappet mix af kitesurfing, capoeira og hængekøjer under kokospalmer. Det er et sted, der trækker både aktive rejsende og dem, der bare vil finde balancen – og hvor man hurtigt falder ind i rytmen af tidevand og vind.
Taíba overraskede os med sin fredelige stemning og sine naturlige klippebassiner. Vi startede morgenen med yoga i sandet og sluttede dagen med en picnic med udsigt over havet. Her er intet påtaget – bare enkel luksus og en særlig ro, man gerne bliver i lidt længere.

Cumbuco, som kun ligger 40 minutter fra Fortaleza, bød på masser af liv og energi. Det er et oplagt stop for et par dage – især for dem, der vil prøve kræfter med kitesurfing eller nyde livet på en strandklub med alt, hvad dertil hører.
Fortim viste sig som det perfekte sted at ånde ud. Her blæser en mild brise over de brede, mennesketomme strande, og langs Jaguaribe-floden glider både stille forbi mangrover og små landsbyer. Det er et område, der egner sig godt til familier og rejsende, der søger ro uden at give afkald på oplevelser.

Og så er der Canoa Quebrada – et sted, jeg personligt har haft et særligt forhold til i mange år. Engang et boheme-retreat, i dag en farverig, levende kystby, hvor stejle klitter møder det åbne hav, og hvor vinden bærer både paragliders og duften af grillet fisk hen over strandene. Solnedgangene her er noget helt særligt, og byen formår stadig at balancere mellem fest og fordybelse. Det er et sted, man både kan være i – og vende tilbage til.

Hvorfor vi tror på det nordøstlige Brasilien

For mig er det ikke et spørgsmål, om Nordøstbrasilien er “det nye store” – det er det allerede. Ikke på den højlydte måde, men fordi det matcher den rejseform, vi ser vinde frem: autentisk, aktiv, ærlig.
Her finder man natur, der tager pusten fra én. Lokalliv, man kan mærke. Og muligheder for både eventyr og afslapning i helt eget tempo.

Vi i Hannibal Travel har rejst ruten selv – og vi står klar til at sammensætte rejser, der kombinerer alt det bedste: klitter og laguner, strandliv og vind, kultur og nærvær.
Hvis du drømmer om Brasilien med bare tæer og åbent hjerte – så lad os hjælpe dig afsted.

Billeder fra den nordøstbrasilianske kyst