Hannibal Travel
Åben favoritsider

Generationsrejser - når hele familien tager på eventyr sammen

Philipp skal på generationsrejse til Caribien med sin familie i 2027. Her er historien om hvordan rejsen kom i stand.
20260401 045346591 Ios

Der er noget helt særligt ved at opleve verden sammen med sine nærmeste. At skabe minder på tværs af generationer og have tid til de samtaler, der måske ikke altid bliver plads til i hverdagen. Der opstår nye familiehistorier og fælles ferieminder. ”Morfar, kan du huske dengang, vi...?”

Når vi rejser væk fra hverdagens vante rammer, får vi ofte mere tid og overskud til hinanden. Det er måske også en af grundene til, at vi hos Hannibal Travel oplever en stigende interesse for generationsrejser, hvor bedsteforældre, børn og børnebørn tager afsted sammen.

For selvom man er forskellige steder i livet og måske har vidt forskellige idéer om den perfekte ferie, kan en fælles rejse give oplevelser, som alle tager med sig hjem.

Det gælder også vores kollega Philipp, der i januar 2027 skal på generationsrejse til Caribien med sin familie. Her er historien om hvordan rejsen kom i stand.

20260405 215335097 Ios (1)

Fra de schweiziske alper til Caribiens tropeøer

Philipp er vant til den friske bjergluft fra de schweiziske alper, hvor han og hans familie har deres rødder. Men til januar bliver bjergluften skiftet ud med caribiske temperaturer, når tre generationer tager på en fælles rejse til Guadeloupe og Dominica.

Idéen opstod, fordi Philipp gennem flere år havde hørt sine bedsteforældre fortælle begejstret om en rejse, de engang havde været på til Guadeloupe. En dag spurgte han dem, om de ikke skulle prøve noget nyt og for en gangs skyld holde familieferie sammen et andet sted end Danmark eller Schweiz. Og hvad nu, hvis turen gik til Guadeloupe?

Bedsteforældrene var straks med på idéen. Faktisk var de så begejstrede, at de besluttede at invitere både børn og børnebørn med tilbage til den caribiske ø, de selv havde så gode minder fra.

Og det er måske noget af det fineste ved en generationsrejse. At kunne vise sine nærmeste et sted, man selv holder af, og opleve det hele på ny gennem deres øjne.

Vandfald
Havet

Sammen om rejsen - men ikke nødvendigvis om alle oplevelserne

I løbet af de to uger skal familien blandt andet nyde strandlivet på Grande Anse, opleve Carbet-vandfaldene og tage på øhop til Les Saintes og Marie-Galante. På Dominica venter frodige regnskove, vandfald og en sejltur på Indian River, hvor mangroven danner en grøn tunnel omkring floden.

Men selvom de rejser sammen, behøver de ikke nødvendigvis at lave alting sammen.

Philipp har nemlig også et par eventyr på ønskelisten, som kræver lidt ekstra fysik. På Guadeloupe vil han bestige vulkanen La Soufrière, mens han på Dominica drømmer om at vandre til den boblende Boiling Lake og snorkle med kaskelothvaler.

Og netop dét er en vigtig pointe, når man rejser på tværs af generationer.

For en god generationsrejse handler ikke om, at alle skal være med til alt. Bedsteforældrene vil måske gerne nyde en rolig formiddag på terrassen, mens børnebørnene tager på vandretur. Nogle foretrækker en dag på stranden, mens andre gerne vil udforske området.

Gouadeloupe, Altan med solstole og udsigt

En rejse med plads til alle generationer

Når vi planlægger generationsrejser hos Hannibal Travel, handler det først og fremmest om at finde den rette balance mellem fælles oplevelser og individuelle ønsker.

Måske skal familien bo i en stor villa, hvor der er plads til at være sammen, men også mulighed for at trække sig tilbage. Måske er det bedre med flere værelser på et mindre hotel, hvor ingen behøver at tænke på indkøb, madlavning og opvask.

Rejsens tempo er også vigtigt. Der skal være plads til både oplevelser og afslapning, og programmet skal tage hensyn til, at familiens yngste og ældste medlemmer ikke nødvendigvis har samme energi eller interesser.

Og så må der gerne være lidt luft i programmet. For nogle gange opstår de bedste ferieminder netop på de dage, hvor man ikke har planlagt det helt store.

Det handler i sidste ende om at finde en rejseform, hvor alle føler sig godt tilpas, og hvor der bliver tid til det, man egentlig rejste afsted for: at være sammen.

Måske er det jeres tur næste gang?

Philipps familie har valgt at samle tre generationer under Caribiens sol. For andre familier kan det være en rund fødselsdag, et jubilæum eller bare lysten til at prioritere mere tid sammen, der bliver anledningen til at rejse.

Og måske er det netop dét, der gør generationsrejser så særlige. At man ikke bare kommer hjem med billeder af steder, man har besøgt, men også med fælles historier, der kan fortælles igen og igen.

Hvem ved? Måske bliver det en dag børnebørnene, der siger: ”Morfar, kan du huske dengang, vi var i Caribien sammen?”

Drømmer I om at samle familien til en rejse?
Hos Hannibal Travel hjælper vi gerne med at sammensætte en generationsrejse, hvor der er plads til både store og små eventyr - og til alle dem, der skal med.

Skal vi hjælpe med at planlægge din rejse?

Vi planlægger kun rejser til steder, vi selv har besøgt, udforsket og godkendt. Dén viden, nysgerrighed og eventyrlyst elsker vi at dele med dig – fra Galapagos og Kilimanjaro til bushcamps i Afrika eller 5-stjernet luksus i storbyer.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig det ugentlige nyhedsbrev og bliv inspireret til at bygge din næste rejse. Du får nyheder, tips og forslag til rejser. Du kan altid afmelde dig igen.

Udfyld formularen

Vi planlægger din rejse - sammen med dig

Vi sidder klar mandag - fredag kl. 10-16

+45 70 270 370